Annonce

Mighty Bulls sikrer sig tidligere NHL-målmand
RMB-soenderjyske_QF2_259_100319_BP.jpg

Metal Ligaen, playoffs, kvartfinale 2019, 10. Marts 2019. Rødovre Mighty Bulls - Sønderjyske:

Unge William Rørth (billedet) og canadiske Matt O’Connor skal vogte målet for Rødovre Mighty Bulls i næste sæson. Foto: Arkiv
ny målmand Rødovre Mighty Bulls har målmandskonstellationen på plads til den kommende sæson. Tyrene har lavet en aftale med den 27-årige canadier Matt O’Connor, der i sidste sæson spillede for ECHL-klubben Wheeling Nailers.

Unge William Rørth og canadiske Matt O’Connor skal vogte målet for Rødovre Mighty Bulls i næste sæson. Det skriver Rødovre Mighty Bulls på deres hjemmeside.
Matt O’Connor har tidligere spillet én NHL-kamp for Ottawa Senators og ellers 71 kampe for klubbens farmerhold Binghamton Senators i AHL.
Matt O’Connor fylder med sine 197 centimer godt i målet og sportschef Jørgen Illemann tror, at man i O’Connor har fundet den helt rigtige målmand.
”Matt er en stor målmand, som har været en del af Ottawa Senators NHL-system i et par år, så han ved, hvad der kræves for at være med på allerhøjeste hylde. Det lykkedes dog ikke helt for Matt at tage det sidste skridt, selvom det blev til en enkelt optræden i NHL. Derfor har Matt valgt at prøve sig af i Europa, og vi er glade og stolte over, at det er os, der har kunne tiltrække ham. Vi har store forventninger og er overbeviste om, at han bliver en stor profil i både Rødovre og i hele Metal Ligaen,” udtaler Jørgen Illemann til klubbens hjemmeside.
Mighty Bulls oplyser, at Matt O’Connor kommer til Danmark i slutningen af måneden sammen med de øvrige udenlandske spillere.
Aftalen med Matt O’Connor gælder for den kommende sæson.

Kommentarer
Top