Annonce

Ludbehandling er den nye ”Hvid”
ludbehandling-gulv-e1562588440831.jpg
sponsoreret indhold Det er utrolig populært at have helt lyse gulve. Det bringer lys ind i boligen og giver en smuk gulvflade. Der er forskellige måder at få et lyst gulv. Men før du kan få det skal dit gulv slibes, så det er klar til efterbehandling.

En meget anvendt efterbehandling er lud. Det er med til både at gøre gulvene lyse og holde dem lyse. Her fortæller vi om ludbehandlingen og andre ”hvide” behandlinger.

Afslibning af trægulv
Når du ønsker et lyst gulv, skal du enten selv slibe dit trægulv eller få en professionel gulvsliber til det. Uanset om du vælger selv at gøre det eller får professionel hjælp, skal du være indstillet på, at det kommer til at vende op og ned på dit hjem i et stykke tid alt efter hvor mange gulve, der skal ordnes. De berørte rum skal tømmes fuldstændig og der skal dækkes af til de tilstødende rum.
Får du en gulvmand til at ordne gulvene sørger de for afdækning og har alle maskiner og materialer med. Vil du selv slibe dine gulve, skal du leje gulvslibemaskine og andet værktøj i et byggemarked. Gulvet skal slibes tre gange. Først med et groft slibepapir og dernæst med finere og finere slibepapir, så du ender med en helt glat og fin gulvflade. Når du er færdig med at slibe, skal du til efterbehandlingen.

Ludbehandlingen er meget populær
Der findes en del efterbehandlingsmetoder. Ludbehandlingen er en af de populære efterbehandlinger, fordi den giver et flot trægulv, der har et meget lyst look. Når man behandler sit trægulv med lud, kan man tydeligt se træets naturlige struktur og de flotte årer. Så man mister ikke træets naturlighed ved at behandle med lud.
Tværtimod får gulvet ofte et lidt mere rustikt udtryk, som er flot i langt de fleste boliger. Der findes imidlertid to typer af lud – naturlud og hvid lud.

To typer ludbehandling
Det giver to meget forskellige gulve alt efter, om du vælger en naturlud eller en hvid lud. Vælger du en efterbehandling med naturlud bevares træets naturlige farve. Vælger du en hvid lud, vil du få et meget lyst gulv. Et gulv kan ikke nøjes med en ludbehandling.
Den skal kombineres med en anden type behandling for at gulvet bliver modstandsdygtigt overfor smuds og snavs. Looket på et ludbehandlet gulv vil naturligvis også afhænge af træsorten, det er lavet af og træets strukturer. Alle trægulve er ganske enkelt unikke.

Hvilken efterbehandling skal du vælge?
Du skal overveje dine behov nøje, når du vælger den efterbehandling, der skal give det ludbehandlede gulv den nødvendige beskyttende hinde.

  • Lak. Den stærkeste og mest slidstærke hinde får du ved at lakere dit gulv. En lakering lukker helt af til træet og er derfor let at holde. Det skal bare støvsuge og vaskes med en opvredet klud efter behov. Ulempen ved et lakeret gulv er, at når lakken slides igennem skal hele gulvet slibes igen for at kunne lakeres på ny. Hvis man vælger en hvidpigmenteret lak, bliver gulvet endnu lysere.
  • Efter lakering kommer oliebehandlingen ind på en andenplads i forhold til slid og vedligehold. Et oliebehandlet gulv mættes med olie og er derfor forholdsvis let at holde rent. Men får fx rødvin lov at ligge på gulvet i et stykke tid, vil det efterlade en plet. Det skal vaske med en oliesæbe, når der foretages almindelig rengøring og have en gang olie ca. en gang om året. Her kan man også vælge en olie og oliesæbe med hvide pigmenter i. hvis gulvet skal lysnes endnu mere.
  • Sæbe. Et sæbebehandlet gulv er også rimelig let at have med at gøre, når det er mættet med sæbe vel at mærke. Det er vigtigt, at det i starten får rigtig meget sæbe, så der ligger sig en hinde over træet. I dagligdagen skal det vaskes med en speciel træsæbe som også fås med hvide pigmenter.
Kommentarer
Top