Annonce

Damhuskroens nye klæder
damhuskroen_065_180719_BP.jpg
Damhuskroen er ved at skifte farve. Det gullige-look er snart fortid og til august måned vil kroen være pæn og nymalet som i 1914. Foto: Brian Poulsen
ny farve Rødovres historiske kro, på kanten af Damhussøen, er i gang med at skifte ham.

Der sker ting og sager på Damhuskroen.
Den afskallede og gullige facade er i gang med at blive malet hvid og det glæder forpagter Camilla Danielsen.
”Håndværkerne har været i gang i fem-seks uger og vi mangler kun at få malet fronten og få udskiftet vinduerne. Kroen har været slidt og derfor betyder det rigtig meget for os, at Damhuskroen nu bliver flot igen. Når vores kunder planlægger bryllupper og konfirmationer er det vigtigt at helhedsindtrykket er i orden,” siger Camilla Danielsen, der forventer at kroen står knivskarpt i slutningen af august.
Da Kommunalbestyrelsen vedtog lokalplanen, for opførelsen af den nye bebyggelse på det tidligere Damhus Tivolis område, var en del af formålet også at sikre den bevaringsværdige kro med dens oprindelige arkitektoniske udtryk, som den fremstod i 1914.
Lokalplanen sikrer således, at fremtidige bygningsarbejder på kroens facade skal udføres, så facaden føres tilbage til sit tidligere historiske udtryk.

Kommentarer
Top