Annonce

Brevet!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme I disse dage modtager en masse mennesker et brev fra Staten om, at de kan få tilbudt ca 140.000 per voksen for at rejse tilbage hvor de kom fra.

Jeg venter spændt på, at modtage dette brev. Jeg har regnet lidt på, og det kunne måske være interressant for mig og min familie at flytte tilbage hvor jeg kom fra. Jeg kan få næsten en ½ million og sygeforsikring, for hele banden!
Jeg ved godt, at jeg er en af dem, der bare ikke KAN integreres. Jeg kan godt se de store kulturelle forskelle der er, på mig og mine naboer. Ja og så er sproget jo også en udfordring, og jeg må erkende at den kniber med den grammatiske brug af ligge/lægge og hans/sin. Ja og så bruger jeg ikke rigtigt ”et” – med mindre at jeg skal fortælle klokken mellem 1230 og 1400. Men ellers kan jeg sagtens kalde ”et hus” for ”en hus”. Så er jeg heller ikke den store fan af MOMS, til gengæld er jeg vild med min krog på bilen.
Ja, jeg burde nok bare tage pengene, sætte traileren på krogen og skride tilbage til Jylland.
Tilbage til det forjættede land, hvor det flyder med sort arbejde, momsfrie ydelser og nye statslige arbejdspladser, hvor man lokker med billige boliger og 50 procent besparelse på dagligvarer – i Tyskland. Der hvor der er plads til alle der ”gider bestille noget”. Ja, det er sgu som at have en døgnkiosk på Vesterbro: Parallel import og cigaretter uden banderole. Et land, hvor man bruger gaspatroner til det de er skabt til: Til at lave flødeskum til din brødtorte (en sønderjyske kage). Der hvor man – når man byder naboen til kaffe – så er der sgu snaps i. Der hvor man – hvis man ser en fotovogn i vejsiden – så ringer man lige til Kaj. Kaj er 80 og hader fotovogne – og kommer glædeligt med sin store traktor, som han så parkerer helt oppe i røven på fotovognen, så vi andre kan kører 110 km/t på de øde landeveje. Der hvor en dieselbil sagtens kan køre på fyringsolie. Alle har selvfølgelig en traktor, så man kan købe diesel uden afgift og komme til at spilde lidt ned i tanken på sin dieselbil.
Det kan godt være, at mit sønderjyske er blevet lidt rustent, efter ca 30 år i København, men det betyder mindre, for i Sønderjylland, siger man ikke så meget. Og da slet ikke til fremmede. Man skal bare holde sproget simpelt. Ikke bruge fremmedord som MOMS, faktura og aldrig starte en sætning med: ”Jeg føler, at..”
Man hjælper bare hinanden. Hvis tømreren har et hul i tanden og tandlægen et hul i taget. Ja så fixer de hinandens huller. Ingen betaler noget og da slet ikke MOMS. Som man siger i Sønderjylland: ”Et gaf er et gar, bar’ det it’ er en rævgaf” – som med lidt kunstnerisk frihed kan oversættes til: Et hul er et hul, bare det ikke er et røvhul.
Nu forstår jeg så, at tilbudet ikke gælder for jyder men kun udlændinge fra et andet land – også selvom de er født i Danmark. Den har jeg også tænkt på, for mine bedsteforældre var tyskere. Ja og de blev faktisk tvunget til at være danskere i 1920, da den fædrene gård lige pludseligt ikke længere lå i Tyskland. Efter den tid var min bedstefar ikke den store tilhænger af folkeafstemninger og demokrati. Så på den facon er jeg jo en rendyrket 3. generationsindvandrer med integrationsproblemer.
Nå, men nu glæder jeg mig til at modtage brevet så jeg kan komme til informationsmøde. Jeg skal nemlig lige have på plads, om de der 140.000 er skattefrie og uden MOMS.
Vi ses på den anden side – hos Fleggaard, hvor du får 3 kasser Cola for en hund – uden moms, pant og pis!

Kommentarer
Top