Annonce

20 år som dansker
samim_web.jpg
#Derforerjegdansk: Efter sommerferien skal Samim læse medicin. Her giver hans farmor ham studenterhuen på, så han kan fejre sit snit på 11,1 med sine kammerater.
#Derforerjegdansk Som 18-årig flyttede Samim i praksis hjemmefra for at tage sig af sin farmor. Nu skal han læse medicin, men vil alligevel ikke stoppe tjansen som frivillig lektiehjælper; "Det er dansk for mig at hjælpe andre, der har brug for det," siger han.
#Derforerjegdansk

Hver uge i sommerferien præsenterer Rødovre Lokal Nyt en dansker, der har været i Danmark i enten præcis 10, 20, 30, 40 eller 50 år.
Samtidig opfordrer vi alle til at svare på to spørgsmål på deres egen facebookvæg og være med til at øge forståelsen for danskheden i Rødovre.
Spørgsmålene er; Hvorfor er du dansk og hvad er det sidste danske, du har gjort?
Husk at bruge #derforerjegdansk, så bringer vi de bedste svar videre til læserne.

Han har travlt, da vi fanger ham. Samim Azizi er med sine kun 20 år superdansker på mere end én måde. Ikke mindst fordi, han altid har travlt. Travlt på jobbet som mødebooker. Travlt med fritidsinteresser, med familien og med det frivillige arbejde som lektiehjælper. Kort sagt travlt med livet.
For selvom Samim kun er 20 år gammel har han været voksen længe.
Alt for længe, vil de fleste nok mene. Som helt lille kom han med i en flugt fra Afghanistan til Danmark.
Uden sin mor og far, som han ikke har set siden.
Alligevel er han ikke i tvivl om, hvor hjertet banker.
“Jeg er dansker. Jeg synes det er et svært begreb det der med danskhed. For, hvornår er man dansk nok? Jeg kan godt selv komme til at sige ‘rigtige danskere’ stadig, men jeg prøver altid at stoppe mig selv, når jeg kommer til det,” siger Samim, der er flyttet ind i IrmaByen med sin farmor og en lillebror, der er så meget på besøg, at han lige så godt kunne få navn på postkassen. Umiddelbart et familiemønster de fleste forbinder med noget meget sydlandsk, men for Samim findes der ikke noget mere ærkedansk, end at hjælpe sin næste.
“Og alle andre, der har brug for hjælp,” tilføjer han på en måde, der ville få de fleste til enten at krumme tæer over hvor helligt det lyder, eller kigge beundringsværdigt på den unge mand, der tydeligvis mener det helt ind i knoglerne.
Dem skal han snart have mere styr på end de fleste andre. Efter sommerferien skal Samim nemlig læse medicin.
“Jeg håber at komme ind på studiet i København og har med mine 11,1 i snit også en chance, men ellers må jeg til Jylland. Det er jo også Danmark,” griner han.

Stræber altid opad
Han er lige blevet student fra Frederiksberg HTX.
“Jeg kunne godt lide de linjer med biotek og kemi de havde. Jeg har stor interesse for, hvordan mennesket er opbygget og hvordan man kan behandle de sygdomme der er. Det er også derfor jeg gerne vil være læge, lidt ligesom mine to onkler,” siger han.
Da vi spørger ham om det ikke er ret typisk for nydanskere, at de skal præstere og blive det samme eller noget bedre end de voksne omkring dem, svarer han helt køligt:
“Der er måske lidt et familiepres. Jeg har to onkler som begge er læger, så der er måske lidt et pres med, at jeg også skal have en videregående uddannelse – men for dem er det lige meget om jeg bliver tandlæge eller læge. Bare jeg får en videregående uddannelse.”
Da vi går ham på klingen og stiller spørgsmålstegn ved presset, holder han en lidt længere tænkepause.
“Det er ret hårdt at vokse op under det pres, men de siger det er for min egen skyld. Jeg kommer jo til at få et godt job og hjælpe mennesker og selvfølgelig få en god løn. Det har jeg det faktisk ret godt med. Lige siden jeg startede i folkeskolen har mine onkler sørget for, at jeg altid lavede mine lektier og altid pressede mig selv, men det gælder ikke kun skolen. Det gælder alle livets aspekter. Det er en del af mig hele tiden at ville forbedre mig. Også til taekwondo og til fodbold. Det er her man udvikler sig personligt og som dansker. Her man får værdier, kultur og kontakter samt lærer mennesker at kende,” understreger den knap så høje mand med de lynhurtige reflekser.
De er flere gange kommet ham til gode på fodboldbanen, hvor han tidligere har stået mellem stængerne i Serie 1 for Avarts divisionsreserver og til stævner med både Islev og Rødovre Taekwondoklubber.
Og det er der flere grunde til, at han har. For det første for at blive blandt de bedste, hvilket har givet ham både sort bælte og en fjerdeplads til DM, men for Samim er det ikke kun det sportslige, der er vigtigt.
“Det handler om at integrere sig og vise, at man vil det her. Hvis man er dansker, så er man også automatisk en del af foreningslivet. Det har jeg været og jeg har altid gjort en dyd ud af det.”

Det er i foreningslivet, at vi formes som danskere, mener Samim, der altid har dyrket både fodbold og taekwondo.

Ingen forældre
Selvom vi hurtigt når rundt om de mange forskellige facetter, der gør os til danskere, er Samim ikke meget for at tale om elefanten i rummet; De manglende forældre.
“jeg ved ikke, hvor mine forældre er, eller om de overhovedet lever. Det er ret hårdt at vokse op uden sine forældre, men man lærer at tage ansvar og man bliver hurtigt meget moden. Jeg prøver kun at se fordele i det. Da jeg fyldte 18 år, begyndte jeg at hjælpe min farmor meget, så nu står jeg for det hele. Ja, også tit min lillebror. Når man ikke har forældre, må man selv tage ansvar,” siger han og skynder sig at tilføje:
“Det er ikke det samme som, at jeg ikke har haft en barndom. Jeg har haft en god barndom. Jeg har hygget mig meget. Men den tid er ovre. Nu skal jeg fokusere på studiet.”
Selv synes han, at han er lige så velintegreret, som han er dansk.
“Jeg er dansk fordi jeg kan blive pisset af over typer som Rasmus Paludan, der gør og siger de ting han slipper af sted med. Dét synes jeg er ret dansk at være sur over.”

Hvorfor er du dansk?
“Jeg er dansk fordi, jeg synes det er svært at svare på lige netop det spørgsmål. Men, hvis jeg absolut skal, så er jeg vel dansk fordi jeg prøver at integrere mig og har taget en uddannelse. Taler dansk flydende, har mange danske venner og deltager aktivt i foreningslivet. I mine øjne er man dansker, hvis man har danske venner, kan tale dansk og tager en uddannelse, men også hvis man får et arbejde og hjælper de mennesker, der ikke selv kan have et arbejde.”

Hvad er det sidste danske du har lavet?
“Det sidste danske jeg har lavet er at hjælpe Dansk Flygtningehjælp som frivillig lektiehjælper. Jeg hjælper nydanskere med dansk og matematik. Det er meget dansk for mig at hjælpe andre og det er en del af vores kulturarv her i Danmark.”

Kommentarer
Top