Annonce

10 år som dansker
younes_060_110719_BP.jpg
Younus elsker at spille fodbold i haven i Islev. For ham er det nemlig meget dansk altid at være udenfor, når det endelig er godt vejr og at træne og være parat til, hvis der snart er kamp. Foto: Brian Poulsen
#derforerjegdansk Yunus er en dansker, der også hedder Jonas, som slet ikke forstår, hvorfor alle de voksne snakker om, hvem der er danske, og hvem der ikke er. "Det er noget lidt fjollet noget, som voksne går op i. Jeg er bare født i Danmark og spiller fodbold."
Fakta

#derforerjegdansk

Hver uge i sommerferien præsenterer Rødovre Lokal Nyt en dansker, der har været i Danmark i enten præcis 10, 20, 30, 40 eller 50 år.
Samtidig opfordrer vi alle til at svare på to spørgsmål på deres egen facebookvæg og være med til at øge forståelsen for danskheden i Rødovre.
Spørgsmålene er; Hvorfor er du dansk og hvad er det sidste danske, du har gjort?
Husk at bruge #derforerjegdansk, så bringer vi de bedste svar videre til læserne.

Hvis man er dansker, så er man aktiv og udnytter, når det er godt vejr til at være mest muligt udendørs. Der er noget befriende over at få en 10-årig til at definere danskhed. Ikke nogen snak om frikadeller eller grænsebomme, men heller ingen frelst prædiken om næstekærlighed og fællesskab.
For Younus er danskhed slet og ret bare livsglæde.
Han når lige at få lavet en 3-4 gode mål på den efterhånden godt slidte mål i haven i Islev inden vi skal se hans medaljesamling på børneværelset.
Yunus Jonas Kilic lever og ånder for fodbold. På hylderne står et utal af pokaler fra forskellige stævner, der er vundet med favoritklubben KB og hvor der er plads til det, hænger der ekstra sæt guldmedaljer. På væggen er der et billede fra Barcelona, hvor han er photoshoppet ind sammen med idolet Messi.
Men hvorfor starter historien om danskhed på et børneværelse i Islev.
“Jeg synes man er dansk, hvis man er aktiv, og det er jeg. Jeg træner fodbold to eller tre gange om ugen.”
“Plus en kamp,” tilføjer Younus.
Han bærer også mellemnavnet Jonas, næsten som en symbolsk understregning af, hvorfor denne miniserie om danskheden har fået så meget ros med på vejen på de sociale medier som den har.

Masser af kultur
Hans far og mor er også danskere, men der er alligevel forskel. Som om danskhed er noget der kan gradbøjes og gives karakter for i en egnethedstest. Som et håndtryk, der skal gives som bevis på præcis, hvor dansk man er. Jo hårdere du klemmer den rigtige hånd, jo mere dansk er du.
Younus’ fars far var nemlig ikke dansk.
Han var tyrker og på den måde bærer Younus på mere end én kultur. Det vil han altid gøre. Han ligner ikke alle de andre lyshårede drenge med blå øjne, der snart skal starte i 4. klasse på Islev Skole, men spørger man ham selv, er han mindst lige så dansk som dem.
“Vi kan lide at spille fodbold og spille andre spil, som eksempelvis Fortnite. Jeg kan godt lide at gå i skole, men har hørt, at vi næste år skal være der helt til klokken 14.45. Det synes jeg måske er lidt lang tid. Det synes de andre også,” siger han ivrigt, som om det er noget lokalpressen kan gøre noget ved.
Han har både kristne og muslimske venner fortæller han. Venner med mørkt hår og venner med lyst hår og en masse venner, der ligesom ham har forældre, hvis forældre havde andre baggrunde.
“Men det snakker vi egentlig aldrig om. Det er vist kun noget, voksne går op i.” griner han og kigger over på sin far Muhammed for at se om der er rigtige eller forkerte svar.

En anden relation
Det er der selvfølgelig ikke.
Hans far er tydeligt stolt og indrømmer, at han flere gange har måttet fortælle sine børn, hvor han selv kommer fra.
“Jeg er dansk. Jeg ved ikke, hvorfor I nogle gange siger, at I også er tyrkere. Jeg er dansk,” griner Muhammed. Kilic.
“Da jeg var barn skulle jeg hele tiden forholde mig til, at min far kom fra et andet sted, så betyder det ikke så meget, at jeg var født og opvokset i Danmark. Jeg kender jo samfundet ud og ind. Det gjorde min far ikke. Han arbejdede hele tiden og var aldrig med til møder i skolen,” siger Muhammed og fortsætter:
“Den relation jeg har til min søn, havde jeg ikke til min far. Det gør jo, at man kan snakke om de svære ting.”
Dem har der dog ikke været så mange af endnu.
Tværtimod. For Younus handler danskheden om altid at være parat og glad.
“jeg kan godt lide at træne og blive bedre. Jeg har lige løbet seks runder nede på Rødovre Stadion inden I kom, så jeg er klar til kamp efter sommerferien,” siger han stolt.

Hvorfor er du dansk?
“Jeg snakker dansk og jeg går i dansk skole og jeg cykler rigtig meget. Det er noget danskere gør. Det gør de i hvert fald ikke så meget i Tyrkiet. Jeg er dansk fordi jeg er fra Danmark, men ikke så meget fordi, det er der jeg kommer fra. Men fordi det er der jeg bor. Jeg er fra Islev.”Jeg tænker ikke over det til daglig.

Hvad er det sidste danske du har lavet?
“Det må være at have været aktiv. Jeg var jo lige ude at løbe og så cykler jeg tit. Altså at træne og være parat til, hvis der skal være kamp med fodboldholdet. Det er det sidste danske jeg lavet. At holde mig parat.”

Kommentarer
Top