Tivoli-kok deler ud af opskrifterne
Portræt-Mette-Dahlgaard-Jensen-foto-Flemming-G..jpg
Mette Dalgaard Jensen begyndte sin gastronomiske karriere i kokkelære hos Årstiderne. Derefter var hun kok hos Bo Bech på restaurant Paustian i næsten tre år, inden hun kom til Gemyse, der åbnede i 2017. Foto: Flemming Gernyx
kogebog Rødovreborger Mette Dahlgaard Jensen er gastronomisk chef på restaurant Gemyse i Tivoli og aktuel med kogebog, hvor du selv kan genskabe Gemy- ses grønne retter hjemme i køkkenet

Kender du det, at du sidder på en restaurant og kigger ned på din tallerken og tænker; “gid jeg selv kunne fremtrylle lignende retter i køkkenet.” Uanset, hvor ferm du er i et køkken, er den mulighed kommet et lille skridt tættere på en realisering.
Den lokale borger Mette Dahlgaard Jensen er nemlig aktuel med en kogebog med opskrifter fra Tivolis grønne åndehul Gemyse. Som gastronomisk chef på Gemyse står hun selv bag retterne, men hjemme på Nørregårdsvej er det manden, der står for haven og Mette der forsøger at forene køkkenhave og mad på Gemyse. Grøntsager er det primære omdrejningspunkt på restaurant Gemyse og bogen følger årets gang i flora og fauna. Selvom bogen fokuserer på det grønne, indgår fisk og kød også i opskrifterne.
”Det er ikke meningen, man skal følge alle bogens opskrifter til punkt og prikke. Bogen er ment som en inspiration og der opfordres til at ‘lytte’ til grøntsagerne, være nysgerrig eller vælge dem, man elsker højest og se nye muligheder. Det er med andre ord tilladt at lege med maden,” udtaler den lokale kok.
Den grønne kogebog ’Gemyse – havens grønt året rundt’ udkom den 23. maj på Muusmann Forlag.

Kommentarer
Top