Annonce

Sådan stemte Rødovre
folketingsvalg_2019_080_050619_BP.jpg
På trods af en procentmæssigt tilbagegang blev Socialdemokratiet, med 31,7 procent af stemmerne, klart det største parti lokalt. Foto: Brian Poulsen
folketingsvalg Rødovrekredsen er en socialdemokratisk højborg. På trods af en procentmæssigt tilbagegang blev Socialdemokratiet, med 31,7 procent af stemmerne, klart det største parti lokalt. Valgdeltagelsen faldt for andet gang i træk.

Næsten hver tredje af de i alt 28.154 stemmeberettigede i Rødovrekredsen, der både tæller borgere i Herlev og Rødovre Kommune, satte på Grundlovsdag deres kryds ud for liste A.
I alt stemte 12.554 borgere på Mette Frederiksens parti, der lokalt har folketingsmedlem Morten Bødskov som spidskandidat. Det viser tal fra kmdvalg.dk

På landsplan oplevede SF stor fremgang og lokalt scorede partiet også den procentmæssige største fremgang af alle partier. Ved valget i 2015 fik SF 5,2 procent af stemmerne i Rødovrekredsen og det antal blev fordoblet i går.

Venstre fik også et udmærket valg i Rødovrekredsen og kan med 14,4 procent af stemmerne bryste sig af, at var næststørst lokalt, hvilket understreger at der er stor forskel på landspolitik og lokalpolitik. For med 14,7 procent af stemmerne til Venstre kan det undre, at partiet slet ikke er repræsenteret i Kommunalbestyrelsen.

Lavere valgdeltagelse
For andet folketingsvalg i træk faldt stemmeprocenten lokalt. I alt stemte 82,78 procent af de stemmeberettigede i Rødovrekredsen, hvilket var lavere end ved valgene i både 2015 og 2011, hvor henholdsvis 84.25 procent og 86.82 procent stemte.  

På landsplan stemte 84,5 procent af de stemmeberettigede danskere stemte ved onsdagens folketingsvalg, hvilket også er lavere end i 2015, hvor 85,8 procent stemte.

Rødovre sendte Paludan ind
Et af Folketingsvalgets helt store samtaleemner har været den koranafbrændende hadprædikant Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs. Partilederen Rasmus Paludan har fået massiv mediedækning under valgkampen med sine alternative happenings og direkte retorik. Hans parti var af mange spået en plads i Folketinget, men sådan gik det ikke. Stram Kurs kom hverken over spærregrænsen på 2.0 procent eller fik det kredsmandat de havde håbet på.
Havde det imidlertid udelukkende stået til de lokale vælgere i Rødovrekredsen, var Rasmus Paludan dog kommet ind i magtens centrum på Christiansborg. Med 910 stemmer, eller hvad der svarer til 2,3 procent af stemmerne, var Stram Kurs kommet i Folketinget, hvis det altså udelukkende var de lokale stemmer der talte med.

Rødovrekredsen indbefatter også Herlev.
Herunder er stemmetallene kun for valgstederne i Rødovre:

Partibogstav Parti Stemmetal +/- Procent +/-
A Socialdemokratiet 7.243 776 31,4 -2,5
B Radikale Venstre 2.009 1.249 8,7 4,7
C Det Konservative Folkeparti 1.270 771 5,5 2,9
D Nye Borgerlige 518 518 2,2 2,2
E Klaus Riskær Pedersen 186 186 0,8 0,8
F SF – Socialistisk Folkeparti 2.461 1.431 10,7 5,3
I Liberal Alliance 450 -593 2,0 -3,5
K Kristendemokraterne 226 124 1,0 0,5
O Dansk Folkeparti 2.131 -2.104 9,2 -13
P Stram Kurs 532 532 2,3 2,3
V Venstre 3311 1110 14,4 2,8
Ø Enhedslisten 1988 104 8,6 -1,3
Å Alternativet 659 -160 2,9 -1,4
Løsgænger Christian B. Olesen 3 3 0 0
Løsgænger Mads Palsvig 81 81 0,4 0,4

178 blanke stemmer
60 ugyldige stemmer
82,78% stemte – det svarer til at 23.306 stemte ud af 28.154 mulige
4.848 brugte ikke deres demokratiske ret.

Kommentarer
Top