Annonce

Meny får mere plads til frugt og grønt
meny_098_110619_BP.jpg
Fra venstre ses butikschef Carsten Rasmussen, sammen med købmændene Brian Damgaard og indehaver Søren Engberg, der glæder sig over, at alle nu kan få et bedre kig ind i den store Meny-butik. Foto: Brian Poulsen
MENY ÅBNER OP Med 100 nye kvadratmeter rammer Meny magiske 2000 kvadratmeter med fokus på mad. Nu også af den slags, der kan langes hurtigt over disken til eksempelvis dem, der skal nå bussen.

I flere år har Meny forbedret og moderniseret den indvendige del af forretningen i Rødovre Centrum, der vender ud med Tårnvej. Men noget har manglet.
“Butikkens udfordring, efter ombygningen i 2016, var, at vi var topmoderne bagude, men de kunder, der ikke bruger lokalområdet, kan vi ikke tale med via lokalavisen, så de vidste ikke, hvad der var inde bag facaden. Der har vi brug for en synlighed, så de kan se, hvad vi kan levere og den får vi nu,” siger købmand Søren Engberg om den nye udvidelse.
Den har inddraget hjørnet, hvor der tidligere blev solgt asiatisk mad til en slags frontløber for butikken, hvor man nu kan få hurtige serveringer og kioskvarer. Og det glæder Brian Damgaard, der for nylig er vendt tilbage til butikken i Rødovre som købmandspartner.
“Vi rammer 2000 kvadratmeter og er næsten 130 medarbejdere,” fortæller Brian Damgaard.
Han synes, det er imponerende at se, hvor meget der er sket, siden han var der for nogle år siden, men er glad for, at kunderne nu også kan se det.
“Vi åber butikken meget mere op og der bliver mere plads til grøntafdelingen og til blomster, ligesom vi kan tilbyde de kunder, der skal ud med busserne en masse to-go-varer, og dem, der skal den anden vej, altså ind i centeret, tilbyder vi en masse smagsprøver og fremvisninger,” siger Brian Damgaard stolt.

Kommentarer
Top