Landsholdsspiller på besøg i Espelunden
thumbnail_Daniel-Wass.jpg
Daniel Wass vandt i år den spanske pokalfinale med Valencia og den lynhurtige dribler er igen at finde på det danske landshold efter flere års fravær. På billedet får han overrakt blomster i Espelunden af Avartas formand Susanne Thomsen og Bent Thomsen fra Avartas eliteafdeling Foto: Red.
fodbold Den tidligere Avarta-ungdomsspiller, og nuværende Valencia og landsholdsspiller, Daniel Wass, var i dag at finde i Espelunden, hvor han blandt andet så lillebror Emil Wass spille fuldtid i storsejren over Kjellerup.

Det er ikke hverdag, at en spiller fra den bedste spanske fodboldrække er at finde i Espelunden, men i dag var Daniel Wass blandt tilskuerne til sæsonens sidste kamp for Avarta i 2. division.

Jeg er nede og se min bror (Emil Wass, red.), der spiller i klubben og det er altid rart at blive hyldet i klubben, hvor det hele startede. Jeg prøver at se alle de kampe jeg kan over nettet,” lyder det fra Daniel Wass.

I storebrors fodspor

Emil og Daniel Wass har begge trukket den grønne trøje over hovedet og for storebror Daniel, er det også sjovt at se lillebror i Avarta-trøjen.

Det er dejligt at se, hele min familie har jo næsten haft deres daglige gang hernede, så det er dejligt, at se ham løbe rundt derinde, ” slutter Daniel Wass.

Kommentarer
Top