Annonce

Integration er en familieaktivitet
mangfoldighed.jpg

MERE MANGFOLDIGHED: Nu er det igen blevet tid til Mangfoldighedsfestival. Foto: Arkiv

MERE MANGFOLDIGHED: Nu er det igen blevet tid til Mangfoldighedsfestival. Foto: Arkiv
Integration Den 22. juni er der mangfoldighedsfestival på Rødovregaard og integrationsrådet håber, at hele familier kommer med. ”For det er i familien, at integrationen skal starte,” mener Lally Parwana.

Med delikatesser fra Østen og musik fra Afrika forsøger Integrationsrådet igen at lokke borgerne til Mangfoldighedsfestival.
I år finder festen sted den 22. juni på Rødvregaard mellem klokken 11 og 14.
Her kan du blandt andet møde Mazen, der er en gadedreng, forklædt som poet. Han er født i Libanon under borgerkrigen og flygtede som dreng med sin familie til Danmark, hvor han er vokset op i en lille jysk by. Når den unge kunstner deler sine tanker på de sociale medier, formår han at perspektivere på en ny og anderledes måde. Det er Mazens indvandrer / flygtninge-stemme, der slås med den jyske stemme fra provinsen og sammen diskuterer de højt, når han indtager scenen.

Lidt af en tradition
Det er Integrationsrådet, der arrangerer den festlige dag, hvor der vil være masser af musik og boder, og derfor håber de også, at hele familier kommer forbi.
”Festivalen er et kendetegn for rådet. Det er en synlig styrke af mangfoldighed i Rødovre. Vi holder vores tradition igang. En måde at være synlig på for mange som ikke kender til rådet især for de nyankommende flygtninge, nydanskere og danskere,” siger Lally Parwana.
”Det er fællesskabet, kulturudveksling og dialog og vi mener integration er en familieaktivitet og ikke kun forbeholdt en bestemt målgruppe,” tilføjer hun.
Derfor har festivalen i år også reserveret Havestuen til børn og barnlige stjæle.
Her er der trylleshow med klovnen Raffus.
”Han tryller og klovner på en original måde. Han er kke en overlegen, urørlig magiker. Han er en rigtig sjov og hyggelig klovn, der i starten er lidt uheldig – til stor morskab for børnene,” griner Lally Parwana.
Hun håber også, at mange vil kigge forbi til det loppemarked Røde Kors står for i løbet af dagen.

Kommentarer
Top