Annonce

Inspirerende at se glæden hos børnene
FIR-ungdomspriser_094_200619_BP.jpg
Gustav Hansen på scenen i Viften, hvor han står med beviserne på, han er Årets Unge Idrætsleder i Rødovre 2019. Foto: Brian Poulsen
idrætspriser Den 17-årige Gustav Hansen fra ROG blev kåret til Årets Unge Idrætsleder. ”Jeg udvikler mig som person og træner, men det er også inspirerende, når jeg ser glæden hos børnene.

Det er usædvanligt, man som 12-årig vælger at blive træner, men det gjorde Årets Unge Idrætsleder, Gustav Hansen fra ROG.
”Jeg udvikler mig som person og træner, men det er også inspirerende, når jeg ser glæden hos børnene. Det har holdt mig kørende lige siden jeg startede for mere end fem år siden,” siger Gustav, der fortsætter, selvom Rødovre Lokal Nyt fanger ham lige midt i en træningstime.
”Det er også min plan, at jeg skal fortsætte mange år endnu – helt klart. Forhåbentlig kan vi hæve niveauet her i ROG, så vi også kan kalde os danmarksmestre som seniorer.”
”Personligt vil gerne stige i niveau som træer og en dag træne landsholdet,” siger han og har drømme, som en ung atlet, bare på trænersiden.

Passer til god stil
Avisen mødte kort Gustav lige efter han blev hyldet, men vi fik også talt med nogle klubkammerater og det er tydeligt, han er vellidt og at han har en ’anden familie’ i ROG.
”I ROG har vi et super fedt sammenhold og jeg synes, vi lever fuldt op til vores slogan; ’god stil’. Vi støtter internt, hepper på hinanden, men vi hepper også på modstander, vi taler alle fint til hinanden, hvilket gør det fedt at være i ROG.”
”Blandt trænerne er der et godt sammenhold, hvor vi deler vores erfaringer, som er utrolig vigtigt, for man skal ikke sidde med viden eller udfordringer alene.”
”Der er en årsag til, vi er Rødovres største forening med mere end 1500 medlemmer og det er, at vi har det godt. Men vi har desværre ikke plads til flere, så vores ventelister begynder at blive lange,” siger Gustav, som tydeligvis er ligeså meget klubmand som træner.

Hvad kræver det at være en god træner
Med fem års erfaring og en tydelig entusiasme er Gustav Hansen godt inde i trænergerningen, men mener en ung mand, at der kræves, for at være en god træner?
”At man har viden, man kan lære fra sig og i gymnastik, at man kan tage imod gymnasterne, for det kan jo gå galt og så skal vi kunne gribe dem.”
”Men det gælder også om at bringe glæde til gymnasterne, skabe et godt sammenhold og være på god fod med gymnasterne,” siger Gustav og indrømmer, det ikke altid har været let, at være en ung træner.
”Det har da været svært en gang imellem, fordi jeg er så ung, som jeg er. Jeg træner gymnaster mellem 13 år og 17 år, så de ældste har været på min alder  og det har da givet en del udfordringer.”
”At jeg så får en pris, synes jeg, er fantastisk, fordi det er for mit arbejde. Der var jo mange fra ROG til mesterskabsfesten, så jeg blev ønsket tillykke rigtig meget i går, men det er da fortsat i dag og snakken har da også drejet sig om prisen i dag og hvor super fedt det er,” slutter Gustav, der iler tilbage til træningstimen, hvor han, som altid, står klar til at tage imod gymnasterne, så de ikke kommer til skade.

Kommentarer
Top