Annonce

Er glasset halvt fyldt eller halvt tømt ?
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg tilhører dem, som til hver en tid ser et halvfyldt glas som værende halvt tømt. Er det en gin/tonic er det trist, er det en vitamindrik, er det helt fint.

Men der er nogle mennesker, som bare ser mere positivt på det hele. Dem skal man altså lige vænne sig til.
Forleden skulle jeg en tur til Bremen med en kollega. Da vi var tidspresset, var vi nødt til at flyve frem og tilbage. Vi sidder i lufthavnen, da flyselskabet ringer og fortæller, at vores fly er forsinket og vi derfor ikke kan nå vores næste fly. De har booket os om til et andet selskab – noget senere.
Vi spiser lidt frokost og dalrer ud til vores nye fly. Det viser sig så, at det fly bliver aflyst grundet dårligt vejr. Vi tjekker, om vi alternativt kan tage toget. Det kunne vi godt, men vi ville ikke kunne nå vores aftaler. Efter fire timer og en sandwich i lufthavnen checker vi ud igen, for at tage en taxa tilbage til mig, for at starte bilen og tage de syv timers køretur til Bremen.
Jeg indrømmer, jeg var lidt indebrændt – lidt lige som om, at mit glas ikke blot var halvt tømt, men at det var helt helt fyldt, da en eller anden tosse så væltede det. Nå, men ligesom med vejret, så argumenterer man heller ikke med Lufthansa. Når Lufthansa fortæller, at det er dårligt vejr i Frankfurt og min vejrapp viser noget andet. Ja, så vinder Lufthansa.
På vej ud af lufthavnen bøjer min kollega sig pludseligt ned og samler noget op: ”Næh, se lige hvad jeg fandt!” – I hånden havde
han en sammenkrøllet 50’er, som han holdt op i ansigtet på mig, mens han sagde: ”Det er bare MIN heldige dag i dag!”
”Taxa-tur frem og tilbage til Rødovre. Fire timer i lufthavnen. En elendig sandwich og en lunken kildevand, to aflyste fly og så lige en syv timers køretur til Bremen til at slutte af på og du mener seriøst, at i dag er din heldige dag??” – ”JA, og den er skattefri!”
Da vi nåede til færgen i Rødby, havde restauranten lukket og aftensmåltidet bestod af en kedelig burger, som selv en udsultet labrador ville have sagt nej tak til. Til gengæld var den dyr.
Jeg smuttede lige i kiosken for at købe to pakker ”toldfrie” cigaretter, som jeg trods alt sparede i alt 15 kroner på, men måtte stå i kø for i 15 minutter.
Vi nåede langt om længe til Bremen – og takket være den fri hastighed på den tyske autobahn, så nåede vi lige at få en øl, inden vi skulle videre.
Min kollega sagde: ”Det gik da meget godt. Vi skulle ikke vente på færgen. Jeg fandt en halvtredser og du sparede 15 kroner på to pakker smøger. Og nu får vi lige en kold fadøl. Livet er godt!”
Jeg kiggede ud af vinduet og kunne konstatere, at uvejret fra Frankfurt nu var nået til Bremen. Jeg kiggede opgivende på min lalleglade kollega og spurgte, hvad han så mente om vejret: ”Vi er skide heldige. For vi er jo i bil. SKÅL”
Lige der måtte jeg indrømme, at min kollegas ukuelige optimisme bare fik Master Fatman til at ligne en livstræt, sorteseende pessimist.

Kommentarer
Top