Annonce

100 år med boliger til alle
20190615_095206-e1560944273406.jpg

Selvfølgelig, fristes man til at sige, var Milestedet med, da boligselskaberne fejrede 100 års fødselsdags med morgenborde overalt i landet.

Selvfølgelig, fristes man til at sige, var Milestedet med, da boligselskaberne fejrede 100 års fødselsdags med morgenborde overalt i landet. Foto: Privat
100 år Det første ’værsgo’ blev sagt i fælleshuset på Folkemødet på Bornholm og derefter blev der ellers smurt rundstykker overalt i Danmark, hvor Boligselskabernes Landsorganisation fejrede 100 års jubilæum med landets længste morgenmord. Selvfølgelig var Kærene med.

I 100 år har Boligselskaberne dannet rammerne om almindelige menneskers liv. Og dermed en halv milliard fødselsdage gennem tiden i Danmark. Derfor skulle BLs egen fødselsdag også fejres med landets længste fødselsdagsmorgenbord, der blev skudt i gang på Folkemødet på Bornholm, men ellers holdt samtidig i de forskellige boligafdelinger.

I Rødovre var 25 naboer fra AKB Milestedet mødt op til morgenmad, flag og hygge.

”Vi fejrede, at det nu er 100 år siden, at hele tanken om sunde boliger til alle mennesker, uanset status, blev grundlagt. At alle har ret og mulighed for at bo i en non-profit bolig af høj kvalitet er ganske unik for Danmark, og skulle naturligvis fejres,” fortæller Karin Sørensen, der er medlem af bestyrelsen i AKB.

”I AKB Milestedet er vi stolte af vores boliger, vores beboere og hele vores kvarter, og derfor støttede vi om dette landsdækkende arrangement, for at skabe Danmarks længste fødselsdagsbord,” siger Karin Sørensen.

I anledningen af 100 års fødselsdagen opfordrer BL deres beboere til at dele deres historie.

”’Del din bolighistorie’ er et initiativ, der kommer til at række langt ud i fremtiden. Nationalmuseet og BL har sammen lavet en fælles indsamling af historier fra borgere i Danmark, der bor i en almen bolig. Du har mulighed for at dele din bolighistorie, dit liv og dit hjem gennem en tekst, lyd, foto, video eller lignende,” skriver BL på deres hjemmeside om 100-årstiltaget.

Kommentarer
Top