Viften ser rødt
olsen-banden.jpg
Oplev de charmerende karakterer som Egon, Benny, Kjeld, Børge og Yvonne, når Viften på søndag viser 'Olsen Banden ser rødt'. Foto: Presse
biograf Der er filmnostalgi for alle pengene, når Viften, i samarbejde med Cinemateket, viser den ikoniske film ’Olsen Banden ser rødt’ den 12. maj.

Hele Danmarks folkekære forbrydertrio bliver på søndag blæst op på det store lærred i Kulturhuset Viften, når biografen viser ’Olsen Banden ser rødt’, der er den ottende film i rækken om Egon, Benny og Kjeld.
Den smågeniale Egon Olsen har som altid en plan, der kan gøre banden til millionærer og i filmen skal den veloplagte trio blandt andet bryde gennem kældrene i Det Kongelige Teater, på en så veltænkt facon, at larmen fra diverse redskaber, boremaskiner og dynamit er nøje tilpasset ouverturen til ’Elverhøj’. En scene der er én af de mest ikoniske i dansk filmhistorie, ifølge journalisten selv.
Filmklassikeren er en helhjertet hyldest til dansk højkultur og du kan opleve Erik Ballings film i Viften på søndag klokken 10.

Kommentarer
Top