Annonce

Topscorer afgjorde kampen
avarta-broenshoej_084_100319_BP.jpg
Morten Bank havde en vigtig redning, da Avarta førte 2-1 og var ved at smide sejren væk. Foto: Brian Poulsen
fodbold Avarta vandt 2-1 i hjemmekampen mod Skovshoved. Det blev en kamp, der bød på to straffespark, et rødt kort og en rigtig spændende afslutning, hvor de grønklædte var ved at smide det hele, men Avarta formåede at holde stand og tage de tre point.
Avarta - Skovshoved
2-1
(2-0)

1-0 Christian Offenberg (8')
2-0 Christian Offenberg str. (45')

2-1 Simon Bræmer str. (54')

Tilskuere 210

Avarta og Skovshoved lå, inden aftenens kamp, et point adskilt. Thomas Westh Hansens tropper lå lige over gæsterne i stillingen, så der var budt op til en vigtig 6-points kamp i Espelunden fredag aften.

De grønklædte fik en formidabel start, da hjemmeholdets topscorer, Christian Offenberg, atter slog til foran mål. 
”Der kom et indlæg i feltet, hvor jeg sparkede til bolden første gang og det er nok noget af det heldigste, jeg har lavet. Jeg ramte den helt forkert og alligevel gik den ind over deres keeper,” siger en yderst tilfreds Christian Offenberg om hans første mål. 

Lyser frem når der er brug for det
Han har gjort det før og i dag var ingen undtagelse, når der har været mest brug for mål i Avarta, så træder han frem.
Holdets topscorer, Christian Offenberg, scorede denne fredag majaften sæsonmål 14 og 15. Offenbergs andet mål var på et straffespark, hvor der blev dømt omspark, men bolden blev sparket sikkert ind også anden gang.

Holdet røg i græsset af bare glæde efter kampen og smilet på angriberens læber var heller ikke til at tage fejl af.
”Det er dejligt og vi har nu holdt nullet i to kampe og fået point i fire kampe i streg. Det betyder rigtig meget og nu med en sejr i dag er vi syv point fra stregen, godt nok med en kamp mere end størstedelen af de andre, men den var rigtig vigtig i dag, så vi er enormt glade, ” lyder det fra Offenberg.

Christian Offenberg scorede to mål i Avartas 2-1 sejr over Skovshoved.

Føringen blev til en sove pude
Avarta gik til pause, foran med to mål og en mand i overtal, da gæsterne modtog et rødt kort, da de begik straffespark på Jonas Hemmingshøj.
Det blev en alvorlig sovepude og hjemmeholdet skal være rigtig glade for Morten Bank i dag. Målmanden havde en pragtredning på en fri afslutning til gæsternes Simon Bræmer, men det spil Avarta leverede i 2. halvleg var ikke tilfredsstillende.
”Denne sejr var meget meget vigtig og vi spiller usædvanlig dårligt med bolden, men igen i dag kan jeg ikke rose spillernes fight nok. Man skal ikke glemme, vi også spillede for to dage siden og i dag går de så ud og kæmper så fremragende,” fortæller Thomas Westh og forsætter: 
”Det bliver nok lidt af en sovepude og så tror vi måske, at fordi de er ti mand, skal vi spille på en anden måde og havde vi smidt det, ville det have været en katastrofe, men det gjorde vi jo så heldigvis ikke,” sagde en glad Avarta-træner, Westh Hansen.

Kommentarer
Top