Nomineringer eller videoovervågning!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Det er dejligt at se, der er gang i ytringsfriheden. Gymnasieeleverne, forældre til småbørn og Paludan.

Der er så lidt forskel på, hvordan man demonstrerer. Heldigvis, så er det ikke
alle, som benytter sig af Paludans metoder. Tænk, hvis forældre til børnehave- og vuggestuebørn, brugte samme metoder som Paludan.
Så kunne de troppe op foran Socialministeriet og brænde gamle barnevogne af. Og så ville vagabonderne begynde at kaste med sten i frustration over, at man brænder gode barnevogne af. Og så har vi balladen. Måske vil avisbudene fra Østeuropa støtte op om vagabonderne og så har vi nærmest borgerkrigslign-
ende tilstande i gaderne.
Nu er mine børn jo store, så jeg er ikke helt med på beat’et. Jeg tænker nok, at samtidig med at gruppen af curlingbørn vokser og flere ikke vaccinerer deres børn mod mæslinger, så har vi nok at gøre med en generation af forældre, der har noget højere krav end jeg havde, da mine børn var små.
Jeg husker da ofte, at når jeg hentede mine børn, så var der kun en pædagog tilbage. Det kan måske være fordi, jeg altid lige nåede at hente dem, inden de sociale myndigheder tog over. Jeg kan også huske, at min søn ofte var at finde i kælderen, hvor han og et par andre ”støjende” elementer af hankøn, havde deres egen pasningsordning. 3-4 drenge UDEN voksen-indblandning, bortset fra at man havde fjernet alle skarpe objekter og sat vand frem. Til gengæld fik pædagogerne trappe-tillæg.
Jeg var også en af dem, som sørgede for, at mine børn blev vaccineret. Ja og der var chokolademadder i madpakken. Og speltbrød havde vi ikke noget af, til gengæld var der masser af FUN-saftevand fyldt med E-stoffer og sukker. Jeg indrømmer også, at have sendt en snot-unge i børnehaven med en panodil Junior i numsen og et skud aciclovir i øjet for at tage den værste øjenbetændelse. Jeg ved, at det var egoistisk og at et andet barn risikerede at blive smittet. Men det var trods alt kun en forkølelse og ikke MÆSLINGER som i dag. OK alt i alt en skod-Far set med dagens øjne.
Jeg vil sige, at niveauet af voksen-tid i institutionerne var på niveauet lige over video-overvågning.
Jeg brokkede mig egentlig ikke, for ungerne virkede glade, tilfredse og trætte.
Så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene. Er nomineringerne for små, eller er forældrenes krav bare blevet højere?
Der var en politker som foreslog, at forældrene bare kunne betale mere for højere nominering. Man har ikke hørt mere fra ham siden. Men mon ikke hans lig skyller op på Damhusbredden i løbet af nogle uger.
Hvis man er ældre og gerne vil have støvsuget lidt oftere end kommunen tilbyder, tjah så må man selv betale. Men det skal man nok ikke tilbyde en småbørns-forældre i dag. Der skal jo også være råd til økologiske bleer, spelt, lactosefri soyamælk, en Christaniacykel og baby-rytmikkursus på en Steiner-skole.
Jeg er glad for, at mine børn var små, da vi var lidt mere afslappede som forældre. Da vi fik den første, havde vi vagtlæge på speed-dial. Med nummer 2 gik der i hverfaldt 2 dage
med 40 i feber og blodig afføring, inden vi fandt nummeret til vagtlægen frem. Nummer 3 var aldrig til læge – undtagen til vaccinationer!!!
PSST alle 3 unger er i live og lever i bedste velgående.

Kommentarer
Top