Annonce

Nabo-sjov
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv/Brian Poulsen
chrumme Det er altid spændende at have en kirke som nabo.

Altså bortset fra lidt bimlende klokker et par gange om dagen, så er det jo en meget stille nabo. Det hjælper jo altid, når de fleste på kirkegården er døde og gravet ned.
Men engang i mellem får man lidt uventet besøg. Men jeg skal hilse og sige, at det sgu ikke er alle, der er med på en kop Gevalia!
En dag stod min kone i indkørslen iklædt kedeldragt og gummistøvler, mens hun vaskede sin Land Rover. Ja, hjemme hos os er det konen, der er i kedeldragt og kører Land Rover.
Pludselig stod der en meget arrig kvinde i indkørelsen og sagde: ”Nå, DER er du! Hvor bliver du af? Min søsters kiste står ikke i kirken og hun skal bisættes om 15 minutter. Hvad har du tænkt dig????!!!”
Min kone så lidt uforstående ud og måtte forklare den oprørte kvinde, at min kone ikke havde den fjerneste idé om, hvad kvinden talte om. Kvinden så opgivende på min kone og sagde: ”Er du måske ikke bedemand??” Det kunne min kone så oplyse kvinden om, at det var hun
ikke. Kvinden kiggede surt på min kone og snerrede: ”Nå, men du ligner hende!”
Jeg forklarede min kone, at jeg aldrig havde set en bedemand i kedeldragt, gummistøvler og med en Land Rover som rustvogn…Måske hun havde potentiale some bedemand.
En anden dag sad jeg i haven i bar mave og med en kold Gin/Tonic, da en kvinde pludselig kommer ind i haven – gennem hækken! Jeg skal lige sige, at min hæk er både høj, tyk og tæt – så ikke umiddelbart den oplagte indgang til mit hus. Men som mand, så smider man jo ikke en kvinde på porten og da slet ikke, når hun bærer på en flaske rødvin med sløjfe på.
”Er det her, der er afskedsfest for pastoren?” Jeg rejste mig og gik kvinden i møde. ”Det håber jeg ikke. For det første er det MIN have, for det andet er jeg i så fald den eneste gæst og for det tredje, så mangler pastoren. Men du kan bare stille flasken!” – ”Jamen er dette ikke sognegården?” – ”Nej, den ligger på den anden side af gaden!” Man skulle tro, at kvinden måske ville føle sig lidt flov over, at være kravlet gennem hækken ind i en villahave, men det var hun ikke. Hun blev der i mod sur på mig og sagde: ”I Svendborg, hvor jeg kommer fra, der ligger sognehuset altså ved siden af kirken!” – hvorefter hun forlod matriklen – via hækken!
Der var også den dag, hvor det bankede på døren. Min søn åbnede og udenfor stod en ældre herre. Han gik direkte ind i stuen, mens han sagde: ”Jeg skal til foredrag om livskvalitet, men jeg kan se, at jeg er den første, der er kommet, så jeg sætter mig i sofaen og venter på de andre!”. Jeg ved ikke, hvad der er med disse kirke-brugere, men som de to foregående, så blev den ældre herre OGSÅ meget fornærmet, da jeg forklarede ham, at han var gået forkert!
Det er altid hyggeligt at møde nye mennesker fra kirken – altså dem der er i live – men behøver de alle at være så skide sure?

Kommentarer
Top