Annonce

Metro til Rødovre
02-metroen-flintholm2_17030.jpg

METRO: Nu tager Rødovre og Hvidovre nye skridt i kampen for at få metroen til at køre igennem de to kommuner. Foto: BP

METRO: Nu tager Rødovre og Hvidovre nye skridt i kampen for at få metroen til at køre igennem de to kommuner. Fotoarkiv
Metro Det er helt nødvendigt at udbygge metroen, hvis det skal kunne lade sig gøre at løse de massive problemer med trængsel og forurening i hovedstadsområdet, mener borgmestre fra Rødovre og Hvidovre.
Fakta

Rødovre og Hvidovre kommuner har indgået et flerårigt strategisk samarbejde om at fremme en ny metrolinje.
Metroen skal køre fra Ny Ellebjerg St. over Hvidovrevej og Hvidovre Hospital til Rødovre St. og Rødovre Centrum.
Rødovre er i dag den 3. tættest befolkede kommune i landet, og indbyggertallet forventes at stige med ca. 10 procent de næste 5-6 år.
Metroselskabet vurderer, at linjen alene med de nuværende befolkningstal vil få ca. 30.000 daglige påstigere, og at driften vil kunne balancere
• Analyser fra Metroselskabet viser, at metro er langt den mest effektive måde at flytte bilister over i kollektiv transport.
• Anlægsudgifterne skønnes til ca. 14 mia.kr. inkl. 50 procent korrektionsreserve.

I lang tid har Rødovre forgæves forsøgt at råbe højt i debatten om beder logistiske løsninger på Vestegnen, der rent trafikalt også tilgodeser vores aflange kommune.
Ikke altid med lige stor succes.
Derfor indgår Rødovre og Hvidovre kommuner nu et strategisk samarbejde om at få metroen til Vestegnen. Og selvom der er tale om ønsketænkning, viser beregninger, at der er brugere på plads til det.
En ny metrolinje fra Ny Ellebjerg St. til Hvidovre og Rødovre vil få ca. 30.000 daglige påstigere. Analyser fra Metroselskabet viser, at metro er langt den mest effektive måde at flytte bilister over i kollektiv transport.
I dag snegler trafikken sig afsted i myldretiden, og virksomheder og medarbejdere spilder tiden med at holde i kø. Den nye linje vil dagligt fjerne tusindvis af biler fra vejene i hovedstadsområdet.
”Hvis vi skal løse trængselsproblemerne i hovedstaden og for alvor gøre noget for klimaet, er det nødvendigt at fortsætte udbygningen af metroen. Rødovre er den tredjetættest befolkede kommune i landet efter Frederiksberg og København, så det er helt oplagt, at Rødovre bliver den næste destination,” siger borgmester Erik Nielsen (S).
Normalt er driften af offentlig transport en stor udgift, men potentialet for en ny metrolinje til Rødovre over Hvidovre er så stort, at driften forventes at kunne balancere. Finansieringen af anlæggelsen af linjen er endnu ikke på plads, men Erik Nielsen håber, at staten og Københavns Kommune vil bidrage, da en metro til Vestegnen vil være med til at løse en del af trængselsproblemerne i hele hovedstadsområdet.
”Ligesom staten bygger de store veje her i landet, må staten også bidrage til at udbygge metroen. Det er et politisk valg, om man vil fremme transportløsninger, der både giver renere luft og gør det hurtigere at komme til og fra arbejde. Jeg vil derfor opfordre borgerne i Rødovre til, at man stemmer på en folketingskandidat, der aktivt arbejder for, at metroen kommer til Hvidovre og Rødovre”, siger Erik Nielsen.

Kommentarer
Top