Annonce

Mandskoret inviterer til sølvbryllupskoncert
B77-mandskor_039_090916.jpg

Kulturnatten i Rødovre

Det altid veloplagte mandskor inviterer alle til jubilæumskoncert i Viften den 31. maj. Koncerten begynder klokken 20 og dørene vil være åbne fra klokken 19. Foto: Brian Poulsen
koncert Frem med æresporten. B77s Mandskor fejrer 25-års jubilæum med koncert i Viften, hvor der som altid er gratis adgang og fadøl.

Det var i et telt på rådhusplænen i 1994, at B77 Mandskor første gang stillede sig op på en scene for at underholde med evergreens og røverhistorier. Siden har de ikke været til at hive ned igen og fredag den 31. maj fejrer de sølvbrylluppet med en jubilæumskoncert i Kulturhuset Viften.
”Koret er opstået i tredje halvleg efter fodboldkampene og i de sidste 15 år har koret bestået af den samme stamme,” siger Preben Riel, der er manager i koret. Han fortsætter:
”Vi er kendt for at lave skæg og ballade, hvilket har vi tænkt os at fortsætte med. Der er en helt særlig samhørighed i B77 og det tror jeg, man hurtigt vil opleve og fornemme til koncerten,” siger Preben Riel.
Koret forventer igen i år fuldt hus, men det hænger, ifølge Preben Riel, nok sammen med, at der er gratis adgang og sågar en gratis fadøl til alle. Han understreger dog, at koret gennem årene er blevet bedre til at synge og at det derfor ikke kan udelukkes, at nogle også kommer for musikkens skyld.
”Musikalsk har vi faktisk udviklet os rigtig meget og de sidste fire koncerter har vi også selv spillet musikken til nogle af numrene,” siger Riel om koncerten, der begynder klokken 20. Dørene vil være åbne fra klokken 19, hvor der blandt andet vil blive vist et diasshow med billeder fra de sidste 25 år.
”Og så har vi selvfølgelig mange overraskelser i ærmet til koncerten. Publikum vil blandt andet blive budt velkommen af en helt særlig person,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Preben Riel.
Både før, under og efter koncerten vil det være muligt at købe en CD med fem af de mest populære numre fra koret. CD’en kan købes til en favorabel jubilæumspris på 25 kroner.

Kommentarer
Top