Annonce

Lær at spise de vilde planter
ISS_4644_12830.jpg

Watercress, fresh eatable herb and medicinal plant in spring

Nu kan du lære at finde vilde planter på Vestvolden og lave mad ud af dem. Foto: Arkiv
vild mad Det er altså ikke kun brændenælder og svampe, du selv kan plukke i naturen og spise. Alene på Vestvolden er der et hav af spiselige vilde planter. Lær at finde og tilberede dem på lørdag.
Fakta

Forret: Brændenældesuppe med rygeostcreme, hakket løgkarse og groft urtebrød til.
Hovedret: Lammefrikadeller med blandede vilde urter. Kartoffelsalat med dunhammer, asparges, radiser og dressing rørt på
skvalderkål.
Dessert: Panna cotta pyntet med jordbær og skovmærke.

Kunne det ikke være lidt blæret at fortælle middagsgæsterne, at du selv har været på Vestvolden og plukke aftensmaden og bagefter tilberedt deres nærmiljø for dem?
Dét kan du lære nu, hvor Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Lungeforeningen har modtaget tilskud til et foreningsarrangement om indsamling af vilde plante på Vestvolden.
Planter som deltagerne derefter sammen tilbereder under kyndig vejledning af sankeekspert og naturvejleder Søren Espersen og kandidat i human ernæring Lotte Ernst.
“Efter tilberedningen spiser vi sammen de frembragte retter,” lover arrangørerne.
“Har du lyst til at lære om, hvilke vilde planter, der er spiselige og prøve, hvordan de smager, så bør du melde dig til at deltage i sanketuren og madlavningen den 25. maj,” siger Jann Larsen fra Hjerteforeningen.
Det er nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. Tilmeldingerne registreres efter først-til-mølle-princippet, så skynd dig at sende en mail til adressen: jann.larsen@mail.dk med din tilmelding eller ring på telefon 3641 0613, hvis du er interesseret i at deltage.
“Vi mødes lørdag den 25. maj 2019 klokken 10 til 14 på Voldgaden i Batteritogsmagasinet, det er den bygning med jernbanevognen foran, der ligger på det højre hjørne af Rødovre Parkvejs forlængelse og Voldgaden,” uddyber Jann Larsen, der opfordrer alle til at medbringe et forklæde og en lille kurv til til urter, de vil have med hjem.

Kommentarer
Top