Annonce
Kryds og tværs på Festpladsen
borgmester-erik-nielsen-25aar-jubilaeum_196_040119_BP.jpg
Mette Frederiksen kigger forbi Rødovre på lørdag klokken 12.30. Foto: Brian Poulsen
folketingsvalg Måske ved du allerede, hvor du skal sætte dit kryds til folketingsvalget, måske gør du ikke. Uanset hvor afklaret du er i den proces, kan du blive meget klogere på de lokale kandidater, når der er ’Politiske dage’ i centeret.

Valget til Europa-Parlamentet er overstået med rekordhøj valgdeltagelse, men lige rundt om hjørnet venter der et nyt valg. Der er valg til Folketinget på Grundlovsdag den 5. juni og i Rødovre Centrum har du mulighed for at gå på rov i partiernes valg-bolcher og samtidig se kandidaterne i øjnene, når der på Festpladsen er ’Politiske dage’ den 29. maj, 31. maj og 1. juni i butikkernes åbningstid.
Valgboderne vil være bemandede af partisoldater, lokale folketingskandidater og i løbet af de tre dage vil flere prominente kaste lidt stjernestøv over valgdagene. Den tidligere
Venstre-minister Karen Ellemann kigger forbi om lørdagen, hvor også Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der er den store favorit til at overtage nøglerne til Statsministeriet, også besøger centeret for at dele roser ud. Rødovre Centrum oplyser, at der på dagen vil være opstillet en lille scene til Mette Frederiksen i Kolonnaden ved Informationen, hvor journalist Søren Rebbe vil interviewe partiformanden ved 12.30-tiden.
“Det er lidt af et scoop, at vi kan få Mette til Rødovre. Hun har meget travlt i disse dage op mod valget,” fortæller den lokale partiformand Lars O. Harritslev Lauritzen, inden han nævner at tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen kigger forbi valgboderne fredag klokken 15.45

Stram Kurs mangler
På Festpladsen vil Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre, Kristendemokraterne, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Nye Borgerlige og partiet Klaus Riskær Pedersen være repræsenteret. Kun Stram Kurs glimter ved deres fravær. Det er Rødovre Kommune, der er arrangør af de politiske dage i centeret og kommunen oplyser at alle partier har fået tilsendt en invitation.

Kommentarer
Top