Annonce

Hvad er velfærd?
kim-drejer_001_300117_BP.jpg
Det Konservatives lokale gruppeformand, Kim Drejer Nielsen, mener, at folks evne til at klare hverdagen også er velfærd i et svar til Lars Lauritzen, der er lokalformand i Socialdemokratiet. Foto: Arkiv
læserbrev Det var med interesse, at jeg læste artiklen ”Røde sange og grønne håb til 1. maj,” herunder interviewet med Lars Lauritzen, lokalformand for Socialdemokratiet i Rødovre, som blev bragt i Rødovre Lokal Nyt den 25. april.

Der var flere pointer om blandt andet miljø, hvor jeg var ganske enig med Lars Lauritzen. Men jeg faldt dog over et par bemærkelsesværdige udtalelser. Lars Lauritzen udtaler, at ”Liberal Alliance og Venstre mener, at skattelettelser er velfærd. Det er det ikke.”
Det er en meget kategorisk konklusion. For derved afviser man totalt, at folks evne til at klare hverdagen for egne midler også er velfærd. Især når man som Lars Lauritzen efterfølgende udtaler, at ‘velfærd er frihed’. Pointen synes at være, at man begrænser folks økonomiske frihed (via skat og afgifter) for at give dem frihed. Det er jo et paradoks.
Sandheden er noget mere nuanceret. Vi betaler skatter og afgifter for at finansiere udgifter, man har besluttet, skal ligge i det offentlige. Det er en rent praktisk foranstaltning, som i øvrigt går meget langt tilbage. Folkeskolen har været skattefinansieret siden 1814. Det har aldrig kostet noget at gå på universitetet siden dets oprettelse i 1479. Den første alderdomsunderstøttelse fra 1891 var skattefinansieret. Det moderne danske velfærdssamfund har mange fædre.

Frihed for andres penge
Jeg er enig i, at der ligger en frihed i at kunne uddanne sig eller at vælge arbejde eller at gøre det vi vil, sådan som det også fremgår af artiklen. Det er ikke et synspunkt som er særligt for Socialdemokratiet eller venstrefløjen. Dér hvor vi af og til bliver uenige er, i hvilket omfang man skal kunne udleve sin frihed for andres penge. Så må man i hvert fald acceptere, at der følger nogle krav med.
Men selvfølgelig er det også velfærd, at man kan beholde sine egne penge. Det er velfærd at kunne købe gaver til sine børn. Det er velfærd at kunne hjælpe sine nærmeste. Det er velfærd at kunne blive boende i sit hus uden at ejendomsskatterne driver en ud.
Men derudover er hele velfærdssamfundets fundament bygget på, at folk tager på arbejde, etablerer virksomheder, tænker nyt, uddanner sig.

En balancegang
Alt det kræver, at folk, når dagen er slut, har de penge i hånden, som deres arbejde er værd. Den værdi skal man passe på ikke at udhule via skatter.
Det ved man også godt i Socialdemokratiet. Derfor gennemførte den socialdemokratisk ledede regering i 2012 en skattereform, som lettede skatten på arbejde for 14 milliarder kroner og i 2013 en lettelse af selskabsskatten for over 4 milliarder kroner. Det gav god mening.
Lad os blive enige om, at det er en balance. En balance mellem det personlige ansvar og det fælles ansvar. Mellem privat og offentligt. Mellem velfærd til borgerne og finansieringen, der kommer fra de samme borgere. Der er ikke noget, som er gratis. Desværre.

Kommentarer
Top