Annonce

Fodterapeutens marathon-råd
60347097_362749234348091_3972468054398337024_n.jpg

Berit giver maratonløberne lidt ekstra at tænke over, hvis de vil beholde deres gode tæer til fremtidens løb også.

Berit giver maratonløberne lidt ekstra at tænke over, hvis de vil beholde deres gode tæer til fremtidens løb også.
Det sunde liv Når motionister udfordrer sig selv i kampen mod uret og de lange etaper, som halv- og helmarathon, bruger de utallige timer på træning og på at sikre sig det rigtige udstyr. ”Men alt for mange glemmer dét, som skal bære dem hele vejen i mål; fødderne,” siger fodterapeut.

Det er fødderne, der skal bære dig gennem livet, og hører du til de mange motionister, der synes det er sjovt at prøve kræfter med alt over 10 kilometers løbetortur, skal du måske lige tænke dig om næste gang du bruger flere hundrede kroner på den helt rigtige løbetrøje, begraver dig i energirigtige løbe-gels og kæmper dig igennem det ene interval-løb efter det andet.

Hvis du vil komme godt igennem de længste løbedistancer som halv- og helmarathon – og især komme igennem dem uden helt blodindsmurte tæer, kan er der nemlig være ræson i at lytte lidt til din lokale fodterapeut.

Berit Molsing Beining oplever hvert forår, at mange løbere kommer ind på klinikken efter de store løb med kæmpe blodige vabler og negle, der er blevet revet af under strabadserne på de københavnske gader.

”Derfor er det ligesom med alle andre ting meget bedre at forebygge. Jeg ville personligt ikke gå på kompromis med mine sko og tænke lidt fremad i min træning over, hvordan de klemmer på mine negle og om de giver mig hård hud og ligtorne,” siger hun.

”Mennesker er sådan indrettet, at vi først tænker over at besøge en læge eller en ekspert, når det gør ondt oppe omkring knæene, alt derunder klarer vi selv og det kan både koste masser af minutter på ruten og flere dage med benene oppe derhjemme,” griner hun.

Forebyg friktionen

Ifølge fodterapeuten, der til daglig har både ishockey- og fodboldspillere i stolen på klinikken, skal man holde øje med, hvordan huden er på sine fødder.

”Der kommer en del friktion, når man løber langt. Derfor skal man tjekke efter om man eventuelt har en fejlstilling, ellers kan må få ekstremt ondt efter de lange løb,” siger hun og tilføjer:

”Man kan sagtens passe på sin hårde hud derhjemme, men især tæt på et stort løb kan det være svært at gøre noget ved selv, fordi vi har en tendens til at tage for meget af, når vi gør det på os selv.”

Hvis man skal sammenligne det med ekstremløberne, så kommer de altid på besøg hos fodterapeuten 14 dage før et vigtigt løb og 14 dage efter.

”Huden skal være fleksibel. Dine tæer får tæsk af sådan et løb og nogle gange falder neglene af, hvis skoene ikke passer. Hård hud for unge mennesker og ødelagte negle virker måske ikke farligt, men senere i livet er det en indgangsport for svamp, så man skal tage det alvorligt og muligvis bruge noget chreme at smøre tæerne ind i, så det hele bliver mere fleksibelt.”

Problemet med selv at file for meget hård hud af, siger hun er, at hjernen så tænker, at den bare skal danne mere hurtigt.

”Det er svært at sige om, man kan give 5 kilometer eller forbedre løbet ved at fjerne hård hud 14 dage før, men det giver uanset hvad noget både i fødderne og i hovedet alt efter hvor langt man løber. Derfor ville jeg også personligt investere i strømper uden syninger, der kan give irritation og jeg er vild med kompressionsstrømper, som flere og flere løber med, da det styrker muskulaturen.”

Tre vigtige ting

Da vi beder hende lave en top tre over gode løbe-råd, kigger hun nervøst rundt i klinikken.

Det er nemlig meget individuelt, hvad der virker og for nogle, kan det være ren religion om man eksempelvis skal prikke hul på en vabel efter et løb eller ej, men på den generelle side, vil hun dog godt sige et par ting højt.

”Gå til fodterapeut 14 dage før et vigtigt løb. Sørg for en oprensning af dine tæer, så neglehjørnene ikke går i stykker under løbet og risikerer at rive neglen af. Sørg for, at der ingen sprækker og ligtorne er og invester så for gud skyld i et rigtigt par sko,” siger hun og tilføjer noget af det vigtigste:

”Giv dine fødder massage og kunstig åndedræt efter løbet, så kommer du dig hurtigere.”

Kommentarer
Top