Annonce

Erhvervsminister vil diskutere Rødovres udvikling på bustur
Rasmus-Jarlov-portrætfoto.jpg

SÅ RULLER BUSSEN: Rasmus Jarlov vil meget gerne tale om aktuelle emner på ’udviklingsturen’ den 26. maj. Foto: Presse

SÅ RULLER BUSSEN: Rasmus Jarlov vil meget gerne tale om aktuelle emner på ’udviklingsturen’ den 26. maj. Foto: Presse
FV19 Rødovres udvikling er til debat, når erhvervsminister, Rasmus Jarlov (C) inviterer til bus-debat og rundvisning på Christiansborg Slot på søndag.
Sådan tilmelder du dig

Turen er gratis, men indgangen på Christiansborg Slot (90 kroner) skal deltagerne selv betale.
Tilmelding foregår på email til Sille Beck-Hansen på sbh@konservative.dk og det er ’først til mølle’. Skriv ’bustur Rødovre’ i emnefeltet.
Der er afgang søndag den 26. maj klokken 14.30 fra P-pladsen ved Rødovre Rådhus. Forventet hjemkomst samme sted cirka klokken 17.30. Der vil være forplejning undervejs.

Er der forskelle på de kommunale visioner for Rødovre og de konservative?
Dét kan du få svar på, når erhvervsminister Rasmus Jarlov (C) på søndag inviterer alle interesserede Rødovre-borgere med på bustur rundt i Rødovre og derfra til Slotsholmen.
”Meningen er, at vi først, i 20-30 minutter, kører rundt til udvalgte steder i Rødovre, hvor der er kommunale samt Konservative visioner og planer for udvikling,” forklarer Rasmus Jarlov.
”Herefter kører vi til Slotsholmen, hvor jeg fortæller om Slotsholmens historie fra Københavns grundlæggelse og frem til i dag og jeg giver en rundvisning i Dronningens festlokaler, hvor kunst og historie gennemgås. På turen til og fra Slotsholmen er det så meningen, at deltagerne og jeg, taler sammen om turens første afsæt i den lokale udvikling. Forhåbentligt får vi en god snak, om folks ønsker for Rødovre og hvad folk ellers har på hjerte. En hyggelig og kulturel ’udviklingstur’, kunne man kalde det. Jeg glæder mig og jeg håber på nogle gode timer sammen,” fortsætter ministeren.
Hvis du dermed tror, du skal bevidne en fremlæggelse om Folketinget, tager du fejl. Rasmus Jarlov understreger, at det derimod er en historisk rundtur på Slotsholmen med fokus på kultur og historie.

 

Kommentarer
Top