Annonce

Eks-rocker med forbindelse til Lucernevej-vold
Drab_Løvevej_050519_IN-1-of-5.jpg
Politiet på Løvevej vil ikke bekræfte, at den nedskudte har forbindelse til et 20 år gammelt overfald på Lucernevej i Rødovre. Foto: Ian Nielsen
Drab Af hensyn til efterforskningen holder politiet kortene tæt til kroppen i drabssagen fra Løvevej. Flere kilder fra miljøet bekræfter for Rødovre Lokal Nyt dog, at den nedskudte mand stod bag et overfald på Lucernevej for 20 år siden.

Selvom betjentene på Løvevej ikke kan bekræfte det, stod den nedskudte mand fra i lørdags ifølge flere forskellige kilder selv bag et voldsomt overfald på Lucernevej i 1999.
Et overfald, der startede som hærværk mod nogle biler på Lucernevej, men endte med, at to unge mænd fik flere voldsomme spark i hovedet, da de antastede gerningsmændene.
“Jeg dansede på hans hoved,” sagde den ene af de dengang tre gerningsmænd i retten. En af dem skulle efter sigende være weekendens skuddrabte.
Dengang fik ét af ofrene sparket alle knoglerne i ansigtet i stykker og røg i koma, mens den anden slap med en alvorlig alvorlig hjernerystelse.
Episoden fandt sted efter Rødovre Byfest og fanger gerningsmændene med blodstænk på skoene til en efterfølgende privatfest.
“De er gået derhen lige efter voldsorgiet. Med blodstænk på skoene og op ad buksebenene. Den tredje kom senere, fordi han gik hen efter de øl, de havde gemt under busken, og forsvandt selvfølgelig, da han så at politiet var der. Han blev snuppet et par dage senere,” fortalte efterforskningsleder, Niels Kjøller dengang.
Allerede dengang kendte politiet weekendens skudoffer fra tidligere forhold, hvor han ifølge lokalavisens kilder havde været indblandet i vold.
Ligesom han i 2008 blev anholdt i forbindelse med en razzia på Nørrebro, hvor han truede politiet med en skarpladt Glock-pistol.

Kommentarer
Top