Annonce

Efterforskes som drab
WEB_politi-2_130309_BP.jpg
En 36-årig mand mistede lørdag aften livet på Løvevej efter en skudepisode. Politiet efterforsker sagen som drab.

“Vi efterforsker episoden som drab, og noget tyder på, at episoden udspringer af et kriminelt miljø – men vi er stadig i den indledende fase, og det er for tidligt at sige noget konkret om årsager og motiver endnu,” udtaler efterforskningsleder Henrik Hougaard fra Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen om skud på Løvevej lørdag aften klokken 21.59 og kunne ved ankomst til stedet konstatere, at en 36-årig mand fra København var afgået ved døden som følge af skud.

Annonce

En stor mørk bil blev set køre fra Løvevej efter skudepisoden – og en lignende bil blev fundet i brand på Stærkendevej i Hedehusene kl. 22.30.

“Vi undersøger aktuelt, om der er en sammenhæng, og vi hører gerne fra vidner, som har set bilen før, under eller efter skudepisoden på Løvevej lørdag aften kl. 21.59, ved Stærkendevej  ved 22.30-tiden eller på vejene mellem Rødovre og Hedehusene,” siger Henrik Hougaard.

Efterforskningslederen ønsker ikke at frigive flere detaljer fra efterforskningen på nuværende tidspunkt.

De pårørende er underrettet.

Kommentarer
Top