Annonce

Du får ondt i hovedet på den fede måde
shubi-or-not-shubi_001_061016.jpg

Shibi og not shubi

Er du til gags og gakkede numre, skal du nok overveje en tur med Shu-bi or not Shu-bi i Viften den 3. maj. Her er to af gutterne fra bandet samlet foran Viften. Foruden de tre gamle "Shubber" består bandet af de to blændende musikere og dedikerede Shu-bi-dua connaisseurs, Karsten Lagermann (vokal) og John Sørensen (bas) Foto: Arkiv/Brian Poulsen
koncert Overskriften siger ikke bare det hele, den siger det også på samme måde, som trommeslageren Bosse Hall Christensen gjorde, da vi bad ham beskrive, hvad man får ud af en koncert med det tætteste, du kan komme på Shu-bi-dua.

60 procent af det hedengangne Shu-bi-dua glæder sig til at indtage Viften den 3. maj med fest og farver.
Det er de tre Shu-bi-dua legender, guitarist Claus Asmussen, trommeslager Bosse Hall Christensen og keyboardspiller Willy Pedersen, der til daglig er ankermændene bag Shu-bi or not Shu-bi.
”Shu-bi or not Shu-bi gengiver Shu-bi-duas stør-ste og mest elskede hits med samme autenticitet og sound som på pladerne,” siger altid energiske Bosse Hall Christensen, da vi fanger ham før koncerten i Rødovre, hvor bandet også spillede sidste år.
Men siden da er også Willy Pedersen, der var med i det originale band fra 1979 til 1986 kommet med igen.
”Så er vi oppe på 60 procent og det er da noget,” griner Bosse.
”Det høje humør og den fanden-i-voldske tilgang til livet tager han, sammen med de andre, med på scenen.
Shu-bi or not Shu-bi skaber en fest over alt, hvor de spiller og hemmeligheden bag dette er, som de selv siger:
“Vi’ de eneste Shu-bi der dur!”

Kommentarer
Top