Annonce

Det kribler og krabler
krible-krable_013_290519_BP.jpg
Klasseværelset var skiftet ud med mere naturlig læring onsdag morgen på Tinderhøj Skole, hvor eleverne fra 0. klasse havde travlt med at bygge insekthoteller og hjælpe sommerfugle godt på vej ud i en ny verden. Foto: Brian Poulsen
KRIBLE KRABLE: Insekthoteller og stengærder er bare nogle af de ting, som eleverne i 0. klasse på Tinderhøj Skole har arbejdet med i 0. klasserne i den store plantejagt med friluftsrådet og krible krable. De overlapper nemlig hinanden.
Fakta

Krible Krable er et landsdækkende naturprojekt, målrettet børn i alderen 0-8 år.
Naturvejlederforeningen og DR Ramasjang står bag projektet, der støttes af Novo Nordisk Fonden med 17 millioner kroner i 2019- 2022.
Krible Krable projektet ønsker, at børn og voksne, gennem små naturundersøgelser, leg og læring får øjnene op for, at den bynære natur er fuld af liv – naturen er lige uden for døren, uanset hvor du bor!
Cirka 75.000 børn deltager årligt i Krible Krable måneden sammen med de voksne.

Hele maj måned har de mindste børn været på opdagelse i naturen for at udforske smådyr og insekter i alle afskygninger.
Også på Tinderhøj Skole, hvor den grønne koordinator oplever, at den læring børnene får i krat og mudder smitter af på fantasi, undervisning og videbegær inde i skolens murstensrammer.
“Hver klasse har fået et lille areal, som de selv kalder skolehaverne. Vi er startet med at kortlægge, hvilke dyr der lever dér og så har vi kigget med lup og foretaget forskellige tiltag for at øge biodiversiteten,” siger Otilia Aaskov Benard.
Hun oplever, hvordan børnene nyder at være ude og synes det er spændende at gøre det godt for krible-
krable dyrene. Noget der smitter – altså i overført betydning.
“Det laver de også rundt omkring på skolen i deres SFO-tid,” afslører hun med en stolthed, som kun lærere kan have, når deres elever bliver ramt af lærdom.
Den strålede også ud af eleverne onsdag morgen, hvor nyudklækkede sommerfuglelarver fik sukkervand, så de fik den bedste start på deres nye liv.
“Vi arbejder på denne måde af mange grunde, men først og fremmest, fordi det er godt at komme udenfor og fordybe sig enten alene eller to og to. Nysgerrigheden bliver så drivkraft for, hvor undervisningen tager os hen. Det giver spontanitet og lærer os at forstå omverdenen her og nu,” siger Otilia Aaskov Benard.
Hun er sikker på, man får en anden forståelse for dyr, når man selv har gravet dem op og holdt dem i hånden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mariehøns og guldsmede
Det er ikke kun på Tinderhøj Skole, at maj måned er er ‘Krible Krable måned’. De mindste børn i Hovedstadsområdet tager flere steder med pædagoger eller forældre på opdagelse i naturen for at finde
mariehøns, guldsmede, flåter, regnorme og tudser. Naturens små Krible Krable dyr gemmer sig nemlig under store sten, i træstammer eller mellem græs og planter, hvilket børnene lærer af.
Iklædt fiskenet, en ske til at grave med og et glas eller en spand drager børn, i alderen 0 til 8 år, her i maj ud på små ekspeditioner i naturen for at opsnuse og fange smådyrene og studere dem under lup, før de små dyr bliver sat fri igen.
“Med Krible Krable-projektet sætter vi nysgerrigheden i centrum for børnene. Vi giver dem mulighed for at opleve, udforske og undre sig over den nære natur, som er lige uden for hoved-
døren. Vi tror, det er godt for børn at opdage, at vi er en del af naturen og at den er en del af os,” siger projektleder i Naturvejlederforeningen, biolog Bjarke Birkeland.

Kommentarer
Top