Dansk lyrik i kulturhuset
laura-mo.jpg
Danske Laura Mo giver koncert i Kulturhuset Viften på næste lørdag. Foto: Presse
koncert Den danske musiker Laura Mo slår i næste weekend et smut forbi Kulturhuset Viften.

Sangerinden, der spiller på flere instrumenter, fik sit gennembrud med albummet ’Steppebrand’.
Sangerinden er født og opvokset i det nordjyske, men har rejst meget på de amerikanske landeveje og det skinner igennem i hendes musik.
”Laura Mo er den slags kunstner, der altid lykkes med at komme utrolig tæt på publikum. Hun har en evne til at være utrolig nærværende på scenen og altid give en enestående og original koncert – ikke mindst grundet hendes
fine og smukke sangstemme og poetiske tekster,” lyder det fra Viftens daglige leder, Lau Wulfsberg.
Laura Mo kan opleves i Viften lørdag den 11. maj.

Kommentarer
Top