BK Vest stormer mod serie 3
WEB_BK_Vest_Topkamp_040519_IN-6-of-6.jpg
Topholdet BK Vest fejrer 3-0 sejren. Foto: Ian Nielsen
fodbold Lokal Nyt har i weekenden set på serieholdene i kommunen. BK Vest står foran den tredje oprykning i træk, men også B77, BK Rødovre og Orient er med i oprykningsspillet. Der venter topkampen igen i den kommende weekend.
BK Vest fulder 60 år i juni måned og jubillæet kan meget vel fejres med en oprykning til serie 3, som bliver den tredje oprykning på stribe for den beboerklubben, som i den grad har fundet deres fundament igen, både på klubbens  1. senior, men også i deres velkendte bredde, men det ser vi nærmere på omkring jubilæet.
Lige nu og her gælder det klubbens 1. senior i serie 4, der i weekenden spillede vaskeægte topkamp, da rækkens nummer to Ballerup var på besøg i Kærene. Netop Ballerup er det eneste mandskab, der har vundet oer Vest i denne sæson.
Lørdagens kamp blev  et intens topopgør, men BK Vest var bedst og vandt fortjent 3-0 efter en pauseføring på 1-0.
Dermed skiftede Ballerup plads med Brøndbyerne IF, som netop er modstanderen på lørdag, når BK Vest drager over kommunegrænsen for at spille endnu en vaskeægte topkamp med kampstart klokken 15.30.
Får BK Vest pont i den kamp ligner det unægtelig den tredje oprykning i træk for beboerklubben i Kærene.
 
Orient kiksede
Orients 1. herresenior spiller i serie 3 og på Rødovre Stadion spillede de topkamp, da Orient som 2’er tog imod topholdet fra Måløv.
En sejr ville sende Orient forbi Måløv og tæt på oprykning til serie 2. Men topholdet slog til på Rødovre Stadion, da Måløv vandt 1-2 (1-1). 
Dermed blev Orient sendt ud fra oprykningspladserne, da Ledøje-Smørum vandt og spilledes sig forbi Orient.  Selvom Orients spillere tydeligvis var skuffede over nederlaget, er de langt fra ude af oprykningskampen.
Orient kan passende ‘slå tilbage’ på lørdag klokken 15.30, når de skal møde Ledøje-Smørum i Smørum Idrætspark. Det tyder på at blive endnu en gyser.
 
Rødovre ser stærke ud
BK Rødovres 1. herresenior spiller i serie 2 under KBU og var i avisens optik oprykningsfavoritter. Efter en skuffende start har Rødovre fundet melodien og ser bundsolide ud her i foråret, hvor de blandt andet har vundet 2-0 over topholdet, Bispebjerg.
I lørdags blev det til en ventet sejr over Sønderbro på 3-1. Men på grund af den dårlige sæsonstart ligger Rødovre på en tredjeplads, der kun giver adgang til oprykningskampe og altså ikke direkte oprykning, som tilfalder rækkens nummer et og to.
På tredjepladsen har Rødovre seks point op til nummer to, Frederiksholm Sydhavnen og seks point ned til fjerdepladsen.
Frederiksholm Sydhavnen møder Rødovre ude lørdag den 25 .maj klokken 15.
Skal andenpladsen hentes er der ikke plads til flere ‘dumme’ pointtab og så er kampen den 25. maj naturligvis en nøglekamp.
Rødovres næste kamp er på lørdag ude mod Amager FF. Der er kampstart klokken 13.
 
B77 tabte dumme point
B77 jagter andenpladsen i serie 2 under SBU i et tæt opløb med Vallensbæk, Taastrup og Ballerup, der alle har mulighed for at tage den vigtige andenplads.
I rækken ser det ud til at suveræne B1973 Herlev bliver nummer et, da de har et forspring på syv point og i det hele taget ser for stabile ud til at smide førstepladsen.
Til gengæld er ingen af de fire øvrige klubber, som er med i oprykningskampen, der er specielt stabile, hvilket B77 viste i weekenden, da de spillede 2-2 ude mod nedrykningstruede Brøndby Strand, der ellers havde tabte 11 ud af deres 15 kampe inden mødet med B77 fra Valhøj Skole.
Det ændrer dog ikke ved, at B77 kun er tre point fra andenpladsen og en sejr på lørdag hjemme på græstæppet på Valhøj Skole vil sende B77 et vigtigt skridt ind i oprykningskampen, for der er modstanderen Ballerup.
Der venter altså et brag af en kamp på lørdag, da taberen af det opgør formentlig sender taberne ud af oprykningskampen.
 
Avarta vandt vigtig bundkamp
Avartas divisions-reserver kæmper for overlevelse i serie 1 og de tog et vigtigt skridt i den kamp, da de vandt bundkampen over Herlev IF med 2-3.
Dermed spillede Avarta sig over nedrykningsstregen, som de har tre point ned til. Nærmeste forfølger er netop Herlev.
På mandag spiller Avarta klokken 19 hjemme mod Fredensborg, der ligger sidst i rækken.
Kommentarer
Top