Annonce
Varme pædagoger eller kolde bycykler
cykler.jpg
Ikke én cykel var væk, da Erik tog dette foto ved centeret Foto: Privat
debat I kølvandet på demonstrationen for bedre normeringer i børnehaverne rasede diskussionen på avisens hjemmeside og Facebookprofil. For hvorfor har kommunen råd til bycykler, der bare står og keder sig uden at blive brugt, hvis der ikke er råd til flere voksne i institutionerne. Her er meningsudvekslingen mellem en kandidat fra Liberal Alliance og en fra SF.

Erik Hansen (LA)
Nærmest tragisk, at det er de mest ressourcestærke, der får mest lydhørhed i medierne – altså bortset fra, at jeg ikke synes, at antallet af fremmødte var særligt imponerende.
I sagens natur forekommer der ikke sådan en demonstration foretaget af ældre, der mangler hænder i.f.m. deres liv/tilværelse enten med hjemmepleje eller på plejehjem.
Det forekommer nok heller aldrig, at alle de, der har måttet vente i laaaaaang tid på en operation – ofte med særdeles ubehagelige konsekvenser – møder op med stok, rollator eller i hospitalsseng for at demonstrere.
Og slet ikke for alle os, der har handicappede i familien. Ingen – udover os selv – aner, hvad det koster af både økonomiske og personlige ressourcer at tage sig af et handicappet familiemedlem.
Det være sig et barn, en søskende eller en forældre. Der er mange forskellige stadier af handicaps – men alle er så op/nedslidende, at vi ikke kunne drømme om også at skulle afsætte tid til en demonstration.
At nogle af de ‘røde’ partier nu vil gøre det til et ‘valgspørgsmål’ med “flere pædagoger i daginstitutionerne må nærmest beskrives som bizart, når vi bor i en rød kommune, der blandt andet har råd til at bruge 1,3 millioner kroner om året (og administration) på nogle latterlige bycykler, som står fint og ruster i stativerne.

Kenneth Rasmussen (F)
Kære Erik,
Der er tale om et forældreoprør og
ikke noget nogle partier har opfundet. Af en demonstration i Rødovre er 350 meget, især set ud fra, at nogle demonstranter
ikke deltog i Rødovre, men tog direkte ind til den store i København. Siden du mener, at bycyklerne ikke bliver brugt, må jeg konstatere, at du ikke bevæger dig meget rundt i Rødovre, da det ikke er sjældent, at der ikke er nogen cykler, fordi de alle er lejede ud.

Erik Hansen (LA)
Kenneth Rasmussen – for det første, så har du desværre ikke fanget pointen i, hvad jeg skriver.
Så jeg prøver lige igen. Børneforældre er ressourcestærke mennesker – modsat ældre, handicappede eller de, der er blevet gidsler i systemet p.g.a. manglende sygeplejesker. Hvorfor omtales kun de ressourcestærkes behov i medierne?
Jeg var selv forbi Rådhuspladsen – og hvis du kan få antallet til at blive til 350, så er jeg glad for, du ikke er min revisor.
Jeg er også nødt til at spørge, at når nu du (som SF’er) er med til at kræve lovmæssige minimums-
normeringer, betyder det så, at SF går ind for at nedlægge det kommunale selvstyre?
Og – modsat dig – så læste jeg, hvad du skrev, så da jeg alligevel skulle på indkøb, checkede jeg lige bycykelstativerne.
Islev Torv – tre ud af ca. 10 var ‘væk’.
Jyllingevej/Tårnvej – 2-3 ud af ca. 15 var ‘væk’.
Rødovre Centrum – 0 (som i nul) var ‘væk’. Jeg lægger foto op på RLN’s Facebookside.
Damhustorvet – 3-4 ud af ca. 15 var “væk”.
At påstå, at der er stor efterspørgsel (som du gør), må siges at være en temmelig relativ beskrivelse – mildest talt.

Kommentarer
Top