Annonce

Rødovre gav 123.000 til Kræftens Bekæmpelse
kræft.jpg

Frivillige samlede i søndags 123.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse i Rødovre.

Frivillige samlede i søndags 123.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse i Rødovre. Foto: Red
Kræftens Bekæmpelse Stemningen var helt forrygende, da frivillige fra Kræftens Bekæmpelse samlede ind i Rødovre søndag den 7. april. 123.000 kroner blev det til lokalt og en masse gode snakke.

Det handler om at tænde lys i vinduer og hjerter, når frivillige fra Kræftens Bekæmpelse går på gaden. Landsindsamlingen handler nemlig om meget mere end at samle penge ind til forskning og pårørendestøtte. Den handler om at skabe kontakt og oplyse om en af vor tids største og grimmeste sygdomme.

”Vi håber vi kan være med til at tænde et lys og skabe et håb for mange, der er berørt af kræft,” siger den lokale formand, Jette Jensen.

Annonce

Hun kan se tilbage på en weekend, hvor der blev samlet 123.000 kroner ind i Rødovre. Blandt andet gennem flere spændende aktiviteter i centeret, og ved at 67 frivillige ringede på dørklokker rundt om i byen.

”Det var et fantastisk resultat, som mange borgere leverede. Mange børnefamilier rev et par timer ud af kalenderen for at være med, og det er vi meget taknemmelige for,” siger Jette Jensen.

Hele dagen kunne man også cykle penge ind. Her sammen med fighteren Henriette Weibel fra Stafet for Livet

På festpladsen i Rødovre Centrum lød hele dagen toner fra Radio Rødovre. Der blev cyklet på en kondicykel og delt materiale ud.

”Ambassadør Britt Jensen var forrest ved at møde borgeren på denne solskinsdag. Stafet for Livet mødte op med otte mand der besøgte alle Nettoer samt Føtex. Fem frivillige havde i flere dage pakket ruter til indsamlerne, der kom godt rundt i hele byen,” siger Jette Jensen og tilføjer:

Bestyrelsen fra lokalafdelingen var også selv på pletten og mødte og fik nogle rigtige gode dialoger med borgerne.

”Jeg er mega stolt over det flotte resultat og kneb en tåre. Vi kan nu i Rødovre være med til, at Kræftens Bekæmpelse forsætter med at arbejde med forskning og behandling af kræft, forebyggelse af kræft og patientstøtte og støtte til pårørende. Min største respekt til alle,” siger Jette Jensen.

Der blev i alt samlet 33 millioner kroner ind i hele landet.

Kommentarer
Top