Rødovre FC har talenter på vej
RFC_herrer-vendsyssel_058_100219_BP.jpg

Floorball Unihoc Ligaen søndag 10. februar: Rødovre FC - Vendsyssel. Oliver Have

Oliver Have skal med det danske U-19 Floorball landshold til VM i Halifax i Canada. Foto: Brian Poulsen
Floorball Rødovre FCs U-17 fik DM sølv ved final-4 stævne i Frederikshavn, og Rødovre FCs keeper Olliver Have, er udtaget til U-19 landsholdet, som skal til VM i Halifax i Canada, der afholdes i dagene fra den 8. – 12. maj.

DM sølv til Rødovre FCs U-17.
Rødovre FCs U-17 vandt sikkert Øst rækken, hvor det kun blev til et nederlag i sæsonen. RFCs U-17 kvalificerede sig med førstepladsen til final-4 stævnet, som blev afholdt i Frederikshavn, med deltagelse af nummer et og to fra henholdsvis Øst og Vest rækken. Fra Øst deltog Vanløse Floorball sammen med Rødovre FC og fra Vest, deltog Frederikshavn Blackhawks og Sunds Seahawks.

Rødovre FC mødte nummer to fra Vest, Sunds Seahawks i semifinalen, og vandt efter et tæt opgør med 5-4. I finalen, mødtes Rødovre FC og Frederikshavn Blackhawks, og det blev en hård opgave for RFC, da Frederikshavn Blackhawks vandt med hele 9-1.
Rødovre FC stillede med to kæder, hvor fire spillere skulle bære holdet igennem. Jonas Hviid, Rasmus Schjerlund, August Mathiassen og Kalle Taminen tog et stort slæb for Rødovre FC, som blev ramt af tre skader i anden periode. Frederikshavn stillede med tre homogene kæder, der var særdeles bevægelige, og holdt højt tempo i spillet. Kalle Taminen, stod for Rødovre FCs enlige scoring.

Annonce

Oliver Have udtaget til U-19 landsholdet, der deltager i VM i Halifax, Canada.
Ud over de flotte sølvmedaljer til RFCs U-17, så er keeper Olliver Have, udtaget til U-19 landsholdet, der deltager i VM i Halifax, Canada, i dagene den 8. til 12. maj. Danmark skal i den indledende pulje møde Sverige, Tjekkiet og Slovakiet. Danmark er seedet som nummer seks, hvor Finland og Sverige er seedet som nummer et og to.
Som forberedelse til VM, træner Oliver Have fire gange om ugen i henholdsvis Rødovre og Malmø.

Kommentarer
Top