Islev indtog Malmø
Islev-Taekwondo_Malmø.jpg
Islev Taekwondo Klubs store hold i Malmø. Foto: Privat
taekwondo Islev Taekwondo Klub var i weekenden til Malmø Open, som måtte overrække 18 medaljer til rødovreklubben.

I lørdags var Islev Taekwondo Klubs teknikhold, poomsae, en tur over Sundet for at deltage i Malmø Open. 15 udøvere var med fra Islev, som dermed var flot repræsenteret i det skånske.
”Vi var repræsenteret i stort set alle aldre og bæltegrader og jeg kan roligt sige, de gjorde sig positivt bemærket, da det blev til en masse flotte resultater på banen,” fortæller Claus Nielsen, der er klubbens PR-medarbejer.

Islev Taekwondo Klubs kom hjem med syv medaljer af guld, otte af sølv og tre af bronze.
”Med den flotte medaljehøst blev vi anden mest vindende klub,” siger Claus Nielsen, der fortsætter på trænerteamets vegne:
”Vi er meget stolt over vores udøvere og de flotte resultater de skaber til stævner i både ind- og udland. Det er et bevis på, at hård træning giver resultater.”
”Nu er det tilbage til træningslokalet og kæmpe videre frem mod nye mål, som er Danish Open den 25. maj i Skanderborg.”

Lørdagens medaljetagere

Guld:
Individuelt: Allan Olsen, Lene Kjær, Amalie Petersen, Lucas Glass Nicolaisen
Pair: Allan Olsen og Lene Kjær, Amalie Petersen og Lucas Glass Nicolaisen
Team: Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen sammen med Alicia og Emma fra Sverige

Sølv:
Individuelt: Melissa Germer Hansen, Kim Nicolaisen, Caroline Hofflund, Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen
Pair: Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen og Lucas Kaslund, Sofie Ahlquist Rimbæklund Nielsen sammen med Emil fra Ringsted, Melissa Germer Hansen sammen med Alexandar fra Hjørring
Team: Marlene Sofie Nielsen – Amalie Hofflund -Sofie Ahlquist Rimbæklund Nielsen

Bronze:
Individuelt: Lucas Birch Poss, Lucas Kaslund, Sofie Ahlquist Rimbæklund Nielsen

Kommentarer
Top