Annonce

Idrætspriser: Småt med indstillinger
FIR-prisuddeling_2018-idraetsleder-tine-madsen_017_090618_BP-e1556194165398.jpg
Tine Høeg Madsen fra ROG blev sidste år kåret til Årets Idrætsleder. Foto: Privat
idrætspriser Der er ikke modtaget mange indstillinger til årets idrætspriser. Ser det virkelig så sløjt ud rundt omkring i foreningerne eller er bestyrelserne under arbejdspres? Der er deadline for indstillinger mandag den 29. april klokken 14, hvorefter der nomineres tre i hver kategori.
Disse er indstillet

Idrætsudøvere:
William Rørth fra RMB
Anders Berenth fra Orient

Idrætsledere:
Jan Thranholm fra BK Vest
Annelise Hansen fra RSIK
Marc Brendle fra Avarta
Susanne Thomsen fra Avarta

Unge idrætsudøvere:
Jonas Schwarz fra Rødovre Tennisklub
Kasper Bunch Larsen fra RSIK
Mini Mix teamgym, ROG

Unge idrætsleder:
Ingen

FIR og Rødovre Lokal Nyt har hidtil modtaget ni indstillinger til de fire idrætspriser. Det er ubetinget det laveste antal indstillinger så tæt på deadline nogensinde.
Ofte, når jeg kommer ud til idrætsledere eller udøvere, der tidligere er kåret, ser jeg de ærefulde diplomer, som hænger på væggen nær de dygtige atleter eller ildsjæle af idrætsledere. 
Men enten er hæder blevet en ligegyldighed eller også er man så overbebyrdet med arbejde rundt omkring i bestyrelserne, at man simpelthen ikke har tid til at indstille og ære en frivillig leder i klubben.
Mangel på idrætspræstationer er man ikke herrer over og det er åbenbart sløjt i denne sæson, men at der ikke er unge frivillige ledere, som bør hædres, virker utænkeligt.
Lederprisen er “topscoren” med fire indstillinger.
 
Undskyld herfra
I de tidligere artikler har vi glemt at skrive, de indstillede skal være medlem i en klub, der hører til under FIR. Det vil sige, at Lars Eller eksempelvis ikke kan indstilles, heller ikke den dygtige bueskytte og rødovreborger Oliver Staudt. Det undskylder vi mange gange, vi har glemt at skrive, men sådan er vedtægterne.
 
 
Sidste års vindere var:
Årets Idrætsleder: Tine Høeg Madsen, ROG
Årets Idrætsudøver: Louise Ahlquist Rimbæklund Nielsen, Islev Taekwondo Klub
Årets Idrætstalent: Phillip Louis Schultz, Rødovre Mighty Bulls
Årets Unge Idrætsleder: Oliver Kristensen, Mathilde Buus og Mathilde Henriksen alle Rødovre Håndboldklub
Kommentarer
Top