Annonce

#HvorErDerEnVision #ForFolkeskolen?
0.jpg
Skolepsykolog, Sofie Groth vil gerne diskutere normeringer i skolen. Foto: Presse
udfordringer Den gode historie lever: Inklusion i folkeskolen bliver ofte negativt omtalt i medierne. Det hænger sammen med, at det er en kæmpe opgave at løfte, som ikke altid er en succeshistorie hverken for børnene eller lærerne. Men der er også de gode historier og dem savner jeg i debatten.

De positive historier, hvor inklusion lykkes og hvor de gode idéer bag inklusionstankegangen fremhæves. Som skolepsykolog mener jeg, at inklusion blandt andet har været med til at ændre vores, skolens og samfundets børnesyn. Hvor vi tidligere tog børn ud af undervisningen, fællesskabet og ydede særskilt undervisning, er fokusset nu mere kollektivistisk og rettet mod, at alle børn skal blive en del af børnefællesskabet. Som skolepsykolog oplever jeg dagligt dybt engagerede lærere, som har viljen og lysten til at løfte inklusionsopgaven og hvor der er børn med udfordringer som lærer og trives.

Annonce:

En reform uden indhold
Men hvad er det så, der ikke lykkedes? Hvis vi vil etablere en skole, hvor flere børn har det godt, lærer noget og kommer godt videre i livet, så er det nødvendigt, at vi ser på, hvordan vi skaber velfungerende fællesskaber og læringsmiljøer, hvor børnene har de reelle deltagelsesmuligheder. Det kræver ressourcer…
Vi taler lige nu om normering på daginstitutionsområdet – jeg vil gerne have den debat i skoleregi også!
Der er simpelthen brug for, at der er lærere nok i klasselokalerne til at løfte inklusionsdagsordenen med de specialpædagogiske behov den medfører. Der er brug for ressourcer, så hele skoledage ikke går op i røg, fordi der ikke er kvalificeret vikardækning, eller vikardækning overhovedet – ja, det er dér, vi er! Samtidig skylder vi vores lærere at klæde dem ordentligt på til opgaven. For ligesom skolebørnene har ret til en meningsfuld, alsidig og ambitiøs undervisning, så har vores lærere det også.
Hvor er de inspirerende og nytænkende efteruddannelser, som en skole i konstant forandring faktisk kræver?
Når vi ser på, hvad vi tilbyder børnene må vi givetvis samtidig se på, hvad vi tilbyder deres undervisere. Hvornår i løbet af en skoleuge har de plads til at
være kreative og udvikle sig?

Løsn jerngrebet
Og når vi taler om lærerenes uddannelse, må vi selvfølgelig også tale om lærerseminaret, som gennem mange år er blevet groft nedprioriteret. Her skal der naturligvis være
mere tid til fordybelse i specialpædagogik, diffe
rentieret undervisning samt inklusionens grundlæggende eksistensberettigelse.
Som skolepsykolog og folketingskandidat for Alternativet, mener jeg, mange af de udfordringer vi ser i dag, blandt andet kan løses ved at løsne det jerngreb skolereformen tog om vores folkeskole.
Skolerne skal have friheden tilbage, så de får mulighed for at prioritere forberedelsestid og dannelse til både elever og lærere.

Kommentarer
Top