Annonce

Flyv en tur i cirkus med Lokal Nyt
aku-brothers.jpg

HØJT AT FLYVE: Vi trækker lod om fire billetter til 1. plads og 8x2 billetter til 2. plads. Det eneste du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er at skrive på Facebook, hvem du gerne vil have med i cirkus, så trækker vi lod blandt alle deltagere onsdag den 17. april. Foto: Presse

HØJT AT FLYVE: Vi trækker lod om fire billetter til 1. plads og 8x2 billetter til 2. plads. Det eneste du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er at skrive på Facebook, hvem du gerne vil have med i cirkus, så trækker vi lod blandt alle deltagere onsdag den 17. april. Foto: Presse
Cirkuskonkurrence Du kan godt vænne dig til lugten af popcorn og savsmuld, hvis du bliver en af de 12 personer, der kan komme med Lokal Nyt ind og se cirkus på rådhus-plænen.

Med foråret kommer også tiden til cirkus.
Den 20. og 21. april går det løs med cirkus Baldoni, der altid har Rødovre, som en af de byer de besøger, når de underholder i hele landet.
Vi sender en familie og 8×2 personer gratis ind og se luftkaptajnen Baldoni kærligt fornærme børn og ældre med vanlig varme – for oplevelsen er altid god, når artisterne indtager manegen.
Årets forestilling står i flyvningens tegn. Cirkus Baldonis direktør har en meget stor passion for flyvning og er selv en erfaren pilot, der i år tager gæsterne med på en flyvende rundrejse til fjerne destinationer og nære egne. I skal hele vejen fra Danmark med Baldonis super illusionist, til så fjerne egne som Japan, hvor I møder en fantastisk linedanserinde. På vejen slår vi et smut forbi Tjekkiet, hvor I møder den charmerende jonglør. Vi runder også Texas, hvor I skal opleve et nervepirrende lasso og knivkaster nummer.
”Herfra drager vi så den lange vej til Etiopien, hvor vi har hentet to fantastiske unge mænd med stor charme, lækkert hår og masserer af selvtillid. En tur til den grønne Ø Irland bliver det også til, her vil I blive draget af vores underskønne Riverdansende fodjonglør. Med sig på turen har luftkaptajn Baldoni naturligvis Baldoni balletten i form af smukke stewardesser, der sørger for, at I får den fuldendte flyvetur. Årets klovnerier står vores lidt håbløse men hyldende morsomme steward Paczo for,” siger Luftkaptajn Baldoni, der naturligvis ikke vil kunne gennemføre sådan en rejse uden sin tro følgesvend og copilot Leonardo.

Kommentarer
Top