Eller støtter børn med hockeylegat
60I4342.jpg

Under onsdagens landskamp blev det nye Lars Eller Legat endelig lanceret.

Under onsdagens landskamp blev det nye Lars Eller Legat endelig lanceret. Foto: Ian NIelsen
Ishockey Efter et tilløb, der for længst ville have fået den legendariske dommer ’Dumme Bo’ til at uddele to minutter for en charging, ramte den første check fra Lars Eller Legatet torsdag isen i Rødovre Skøjte Arena. Frem til august kan børn og unge søge støtte til den kolde og dyre sport.
Fakta

Lars Eller Legatet uddeles af bestyrelsen for Rødovre Skøjte og Ishockey Klub. Legatet administreres af et legatudvalg, der består af Morten Bødskov, Thomas Madsen og Claus Bodenhoff som sammen med Lars Eller løbende vil lave aktiviteter til støtte for legatet.
Ansøgningsskemaet til Lars Eller Legatet findespå legatets Facebooksideog på www.RSIK.dk
Der er deadline for ansøgning til Lars Eller Legatet den 1. august2019

”Jeg er stolt af på brormands vegne at overrække en check på 75.000 kroner til Lars Eller Legatet, som kan give andre unge muligheden for at dyrke sporten og få en masse gode oplevelser og kammeratskaber som Lars og jeg har fået,” sagde Michael Smidt Fossgard, da han i lillebrors sted overrakte de første 75.000 kroner under landskampen i Rødovre Skøjte Arena.
Lillebroren blev i ishockeysammenhænge den store i hockeyfamilien, da han sidste år skrev danmarkshistorie, ved at blive den første dansker til at vinde Stanley Cuptrofæet.
Det skete med Washington Capitals, men de første minutter I straffeboksen blev taget I Rødovre, og det er den hjemlige sport, at Lars Eller nu gerne vil fremme ved at oprette et legat, som skal støtte børn og unges muligheder for at prøve kræfter med ishockeysporten. Især børn og unge fra økonomisk vanskeligt stillede familier vil få støtte fra Lars Eller Legatet.

Flere skal have chancen

Danske ishockey oplever lige nu stor succes. Med et succesfuldt VM-arrangement, Lars Ellers
Stanley Cup-triumf og et historisk stort antal danske spillere i NHL, og andre store internationale ligaer, tegner fremtiden god for dansk ishockey.
”Selv var jeg ikke ret gammel, da jeg fik et par skøjter på første gang. Det er vigtigt, at flere børn
og unge får mulighed for at spille ishockey. Det er en fantastisk sport med et stort fællesskab
og rigtig mange frivillige, der i klubberne hver dag giver børn og unge store oplevelser,” siger
Lars Eller.

“For den enkelte familie kan ishockeyudstyr imidlertid være en stor udskrivning, og det er ikke
alle familier har råd til at give deres børn den mulighed, de brænder allermest for. Derfor er jeg
glad for at kunne oprette Lars Eller Legatet, som især skal støtte børn og unge, der har brug for
hjælp til kunne forfølge deres drøm om prøve kræfter med ishockey,” tilføjer Lars Eller.
Efter sidste års historiske bedrift blev Eller hyldet på Rødovre Rådhusplads af tusinder af borgere. Med Lars Eller Legatet ønsker Lars Eller at give tilbage til det lokalsamfund, som har betydet så meget for ham.
”Jeg er utrolig glad for at kunne give tilbage til det lokalsamfund og den klub, jeg er vokset
op i og som har givet mig så mange muligheder. Det arbejde trænere, familier og frivillige gør i
Rødovre Skøjte og Ishockey Klub betyder meget for Rødovre og den store succes klubbens
ungdomsarbejdet er,” siger Eller og fortsætter:
”Legatet skal hjælpe med at give børn og unge de samme muligheder, som jeg fik. Og jeg
glæder mig til at kunne fejre de første legatmodtagere i august måned.”

 

Kommentarer
Top