Efterlyser ung mand for knivstik efter gymnasiefest
Knivstik-301118.jpg
Kan du genkende ham? Københavns Vestegns Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en ung mand, der mistænkes for drabsforsøg med kniv til en fest på Rødovre Gymnasium. Foto: Politi.dk
politi Kan du genkende manden på billedet? Københavns Vestegns Politi offentliggør nu overvågningsbilleder af en ung mand, der mistænkes for drabsforsøg med kniv efter en fest på Rødovre Gymnasium sidste år.
Fakta

Den unge mand der stak med kniven beskrives som:

Mand, 17-20 år, somalisk afstamning, 180-190 cm høj, tynd/spinkel af bygning, iført grå/hvid dynejakke, sort/grå hættetrøje, blå cowboybukser, kondisko, talte dansk med accent. 

Kan du genkende gerningsmanden eller har du informationer i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes døgnet rundt på 43861 448

En vagt blev natten til 1. december sidste år stukket ned med en kniv efter en fest på Rødovre Gymnasium. Københavns Vestegns Politi har tidligere fundet frem til to personer, der mistænkes for at være dem til forsøg på manddrab, men personen der førte kniven, er stadig på fri fod og derfor har politiet nu valgt offentliggøre overvågningsbilleder af den unge mand.
”Vi har altså fundet dem, vi mener er de medskyldige, men trods intensiv efterforskning er det ikke lykkedes os at finde frem til ham, der begik selve drabsforsøget. Derfor har vi nu valgt at offentliggøre overvågningsvideoen, der viser den unge mand, siger politikommissær Ole Nielsen.

Ligner hævnaktion
I Lokal Nyt har vi tidligere beskrevet episoden som en decideret hævnaktion. I forbindelse med gymnasiefesten, hvor en af vagterne omkring midnat stukket med kniv, var en af festens deltagere tidligere på aftenen blevet smidt ud fra festen og knivstikkeriet er formentligt en udløber af denne episode, mener politiet.
Umiddelbart inden knivstikkeriet ankom tre personer og spurgte ind til den tidligere episode. Efter en længere diskussion med vagterne endte det med, at en af de tre personer tildelte vagten to knivstik i overkroppen, hvorved vagten blev alvorligt såret. De tre personer flygtede herefter fra stedet. 

Kommentarer
Top