Annonce

Byggelegepladser inviterer indenfor
IMG_6053.jpg
Kommunens byggelegepladser holder åbent hus i weekenden for børnefamilier og andre nysgerrige. Foto: Privat
åbent hus Rødovre Kommunes tre byggelegepladser, Byggelegepladsen Rønneholm, Rødovre Byggelegeplads og Byggelegepladsen Broparken, holder alle åbent hus i weekenden.
Fakta

Åbent hus
Byggelegepladsen Rønneholm har åbent lørdag den 27. april fra klokken 11-13.

Byggelegepladsen Broparken har åbent lørdag den 27. april fra klokken 10-15.

Rødovre Byggelegeplads har åbent søndag den 28. april fra klokken 12-15

Der ingen grund til at søge udenbys, hvis du som børnefamilie skal underholdes i weekenden. Kommunens tre byggelegepladser slår nemlig alle dørene op og inviterer til åbent hus i forårssolen.
”Det er en tradition, vi viser vores byggelegepladser frem for alle én gang hvert forår og det passer som regel med at kaninerne og vores marsvin har fået unger,” fortæller Lotte Ravn, der er leder af Byggelegepladsen Rønneholm.
Byggelegepladsen tæt på Rødovrevej får blandt andet besøg af en dyrelæge fra Centrum Dyreklinik, der skal tilse de mange dyr og det plejer at være et hit, fortæller Lotte Ravn.
”Børnene er meget interesserede i dyrlægen, der ud over at tilse vores dyr, også taler med børnene om ansvar og hvordan man passer kaniner og marsvin,” siger byggerlederen, som oplyser, at der også vil være snobrød og smør-selv-madder til alle.

Kommentarer
Top