Annonce

Suveræne sjællandsmestre
WEB_U13_SM-2019.jpg
RSIKs talentfulde U13-mandskab, der vandt SM i overbevisende stil. Foto: Red.
ishockey RSIKs U13 var ualmindelig suveræne, da de i weekenden vandt alle deres kampe og havde en målscorer på 58-5 efter fem SM-kampe.

Det var en ensidig forestilling, når Rødovres talentfulde U13 mandskab var på is under weekendens SM, hvor seks hold spillede en alle-mod-alle turnering.

Den mest jævnbyrdig kamp var også den første under SM. Tidligt lørdag morgen mødtes Rødovre og de senere vicemestre fra Gentofte, der viste sig at kunne give lidt igen overfor de stærke rødovredrenge.

Annonce

Skudstatistikken på 24-8 er helt human sammenlignet med de øvrige kampe. Rødovres keeper Noah Folmer-Petersen måtte også diske op med 2-3 flotte redninger for at holde nullet. Det var ikke nødvendigt i et par af de andre kampe, hvor Rødovre-målmændene vat tæt på at være arbejdsløse.
I den modsatte ende stod Gentoftes ditto Bertram Witomski en stor kamp og foran sig arbejdede Gentoftes defensiv jernhårdt for at holde Rødovres tre kæder fra afslutninger. Men turneringens ubestridte topspiller, Anton Linde, kunne de ikke holde nede, da han scorede to mål og stod bag to assists i 4-0 sejren.

Derfra var der ikke meget modstand til Rødovre, der var aldeles suveræne, uanset hvilken kæde de sendte på is. Der blev spillet i højt tempo krydret med hurtig pasningsspil og teknik på højt niveau, som man sjældent ser hos U13 spillere. En anden detalje er slagskud. Flere RSIK’ere sendte drøn af slagskud mod mål, mens de andre hold måske havde en enkelt eller to, der kunne sende pucken af sted med et drøn.

Skal man sætte en lille finger på dette talentfulde rødovremandskab, så kan man godt pege på to ting. Benyt backerne noget mere, når de står på offensiv blå og, som alle andre hold fra Rødovre, så mangler der trafik foran mål, inden der afsluttes og ikke kun, når der er blevet afsluttet.

Defensivt er umuligt at analysere efter denne weekend, for ingen hold formåede at sætte tryk på RSIK.

Træner Jakob Holm var også godt tilfreds efter SM-guldet var i hus.

”Jeg glæder mig mest over, at alle kæderne spillede sammen. Spillerne søgte hinanden i stedet for at køre selv. Det var en fornøjelse,” sagde Holm, mens snakken gik livligt i omklædningsrummet fra de nykårede Sjællandsmestre, der bliver spændende at følge i fremtiden.

Stillingen:
1) Rødovre
2) Gentofte (4-0)
3) Herlev (11-0)
4) Hvidovre (9-1)
5) KSF (19-0)
6) Rungsted (15-4)

De fire bedste hold er kvalificeret til DM, der afvikles i Hvidovre i weekenden den 29.-31. marts. Fra Jylland deltager de jyske mestre fra Aalborg, samt Frederikshavn, Vojens og Herning.

Kommentarer
Top