Annonce

Stop NU!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg tror simpelthen ikke på, at nogle kvinder har noget imod, at ikonerne på fodgængersignalet ser ud til at ligne en mand og man derfor skal finde noget kønsneutralt.

Vi har – stadig – et samfund, hvor kvinder ikke får ligeløn. Vi diskuterer stadig #metoo og om at bevisbyrden skal lettes for voldtægtsofre – så NÆGTER jeg at tro på, at der sidder nogle kvinder og tænker: ”Trafiklys, det er det MEST kvindediskriminerende, der findes OVERHOVEDET!” – Kvinder som hver dag står og venter på, at lyset skal skifte til grønt og bryder stortudende sammen over den trafikale voldtægt, de bliver udsat for. NEJ, jeg køber den ikke!
Det MÅ være en JOKE! Eller en tosse som fuldstændig har misforstået problemet. Ja, i så fald må der være tale om en mand – jeg tror ikke, kvinder er så stupide. Hvis det viser sig at være en kvinde, så er jeg så meget med på ligestillingen, at også vil kalde hende for stupid. Om der så skulle være tale om en transseksuel eller en kønsskifteopereret. Samme hylde: Stupid! Opfører du dig som en idiot, så er du en idiot PUNKTUM.
Lad nu vær’. Stop det. Lad nu den grønne og røde ”mand” være i fred. Det kunne jo også være en kvinde i bukser? Jeg ser i hvert fald hverken bryster eller diller på ikonet! Og hvad skal vi sætte i stedet? Sætte bryster på eller en kjole? Er det ikke lige så – om ikke mere – diskriminerende? Kvinder ønsker vel ikke at være kendtegnet på deres bryster og påklædning? Og hvor store skal brysterne så være? Og hvor kort skal kjolen være? Og hvad med kvinder som har mistet det ene bryst til cancer? Og hvad gør vi så, når dem uden arme eller ben eller begge dele, begynder at brokke sig? Eller hvad med dværge eller andre kortlemmede personer. Sørøvere med træben?
Hvis der var et ikon af en kvinde, der var bundet og blev voldtaget af fire gutter og fik under mindstelønnen for ulejligheden. Ja, så skulle vi nok ændre ikonet. Men det er jo ikke det, vi taler om OVERHOVEDET!
Der er INTET krænkende ved vores lyssignaler.
Nu bemærkede jeg, at andre åbnede for Pandoras æske og begyndte at nævne, hvad så med Herre-
cykel-motivet på S-togene og cykelsti-skiltene? Og hvad med ”Legende Børn på vejen”-skilte, hvor man ser en pige med kjole og fletninger løbe rundt på vejen med en bold? Er det ikke en noget ekskluderende leg for drengene? Og har tøse-barnet hugget drengenes bold?
Og hvad med børnelærdommen – Rød mand stå. Grøn mand gå ? Skal den nu hedde:
Rød M/K lesbisk, bøsse, biseksuel, transseksuel, muslim, buddist, kristen, katolsk, sort, gul, rød, hvid stå. Grøn M/K lesbisk, bøsse, biseksuel, transseksuel, muslim, buddist, kristen, katolsk, sort, gul, rød, hvid gå.
Nej, vel?
Nu skal vi have fokus på ligeløn og ligestilling på
alle de punkter, der VIRKELIGT betyder noget og ikke, hvilken figur der er på et skide trafiklys.
Hver fjerde går alligevel over for rødt!

Kommentarer
Top