Annonce

Sportchef fortsætter to år mere
Thomas-Madsen_DM-2014.jpg
Thomas Madsen fra sin tid som træner i RSIK. I dag er han sportchef, som han fortsætter med frem til april 2021. Foto: Red.
ishockey RSIK har forlænget med sportchef Thomas Madsen i yderligere to år.

RSIKs formand Camilla Rørth glæder sig over, at moderklubben har skrevet under på en 2-årig aftale med Thomas Madsen:
”RSIK har fornyet sin samarbejdsaftale med vores sportchef Thomas Madsen, som har sat et positivt aftryk i klubben og været en vigtig brik i rekrutteringen af nye spillere i tæt samarbejde med sportsudvalg og bestyrelsen.”

”Thomas Madsen har løst mange vigtige opgaver for RSIK i sidste sæson og han har skabt et stærkt trænerteam indenfor klubbens økonomiske rammer. I den kommende sæson vil det sportslige samarbejde endnu en gang veje stærkt således, vi fortsat kan udvikle og fastholde fremtidens spillere samt gøre RSIK til en endnu stærkere klub,” udtaler Camilla Rørth i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:
”Thomas Madsen skal sideløbende gennemgå en lederuddannelse som skal sikre, at RSIK har en rød tråd i træningen fra ungdomshold på U7 op til vores øverste årgange, U20/1. div., samt være med til at bidrage til den sportslige udvikling og nye træningstiltag i klubbens DNA.”

Annonce
Kommentarer
Top