Slap nu af og hyg dig!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme I morgen tager jeg afsked med min onkel. 72 år gammel blev han, inden han fik hjertestop.

Det fik mig til at tælle på fingrene. Jeg er 54 år. 72 minus 54 = 18. Så hvis det går mig lige som ham, så har jeg 18 år tilbage.
Jeg kan nå at få et barn mere og lige nå at betale et kørekort til efternøleren og DØ. Desværre – for Totalkredit – ja, så når jeg ikke at blive færdig med mit 30-årige boliglån.
Jeg når nok ikke en tur over broen over Fehmern-Bælt. Og en tur i nye IC-tog, når jeg definitivt ikke. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at jeg har sparet over 200.000 kroner i Kirkeskat. Til gengæld når jeg sgu ikke at få en skid ud af min pensionsopsparing. Måske jeg slipper for en efternøler og bare nøjes med nogle børnebørn, som nok bliver nogle forkælede bastarder, når deres forældre arver min pension. PIS!
Måske, man bare skal til at tænke anderledes. Eller det vil mene, det har jeg faktisk altid gjort. Nu kan man måske se mållinjen. Jeg gider ikke tage fra ”nederste hylde” længere – jeg køber den dyre økologiske mælk. Når jeg tager på ferie, så bor jeg godt. Vælger den lækre chokolade. Kan godt finde på at give 100 kr for et par lækre strømper. Vælge entrecôte på restauranten. Ja og snuppe en kaffe bagefter. Tage en tur i VIP-biografen. Når man alligevel falder i søvn til filmen, så er det sgu dejligt at sidde godt.
Jeg forkæler mine børn. Jeg kysser dem. Fortæller at jeg elsker dem. Køber påskeliljer til konen, på en regnfuld kedelig mandag – uden grund. Eller en lækker morgenkåbe til hende – lige midt imellem jul og hendes fødselsdag.
Det er jo skide ærgerligt at have lyst til en Magnum med mandler og tænke: Nej, den er skide dyr og jeg har ikke godt af den. Og så dør man i morgen – så kunne det jo være pænt ligemeget, at jeg sparede 20 kroner og et par hundrede kalorier. OK, måske man ikke skal gøre det HVER dag. Sandsynligheden for at dø i morgen er vel ikke det mest sandsynlige og inden man ser sig om, har man brugt 10.000 kroner på Magnum og belaster sin sofa med 130 kilo.
Nytårsdag tog jeg en lur på sofaen. Det gør jeg stort set aldrig, for jeg elsker at være sammen med min kone. Men sådan en omgang nytårsskihop kan enhver jo falde i søvn til. Da jeg vågnede, havde jeg fået hold i ryggen. Jeg tænkte ”Gud, slap nu af. EEN lur har jeg taget på et helt år og så synes du lige, det skulle straffes?!” Nå, men det tog så lige seks besøg hos en kiropraktor. Og så var det, at min kone og jeg fandt ud af, at vi skal sgu da sove godt. Så nu skal der shoppes ny seng – og igen – det bliver ikke fra nederste hylde. Med 18 år tilbage så kommer jeg teoretisk til at tilbringe 6 af dem i køjen, så, ligesom de andre 18 timer i døgnet, skal jeg da forkæle mig selv om natten også.
Nå, men sidder du der og tænker, om du skulle geare din pension. Lægge lidt mere til side. Droppe aircon i den nye bil og spare 5.000 kroner. Giv dog 100 kroner mere for den lækre skjorte. Det er måske den første dag i de 18 år, du har tilbage…
Spar nu ikke livskvaliteten ud af dig selv, for hvad fanden skal man bruge 2 millioner kroner til, hvis man ender som en savlende medborger på et hjem for demente og får mad fra en blender, som man så sluger og skider ud i en ble?
Snup den skide Magnum og nyd hvert sekund. Og skal du forbrænde kalorier? Ja, så skal man have pulsen op, det kunne passende gøres ved at give konen en ordentlig tur i høet.

Kommentarer
Top