Sjællandsmestre i floorball  
floorbal.jpg

Rødovres næste hold af floorballtalenter er nu officielt Sjællands bedste.

Rødovres næste hold af floorballtalenter er nu officielt Sjællands bedste. Foto: Privat
Floorball Der er ingen bedre end Rødovre på Sjælland, når det kommer til floorball. I hvert fald ikke blandt dem under 17 år.

Søndag vandt Rødovre Floorball Clubs talententer sjællandsmesterskabet efter et vildt mirakel på det glatte gulv. 

Finalen blev holdt hos Rødovres rivaler, Vanløse. Finalen viste sig som en meget intens kamp mellem de to rivaler, altså et vaskeægte derby. De to rivaler havde begge sikret sig en billet til final4 og det vindende hold ville altså få førstepladsen.

Da RFC havde nemlig tabt det første indbyrdes opgør, og var derfor tvunget til at få en sejr, hvis de skulle ende som nr. 1. RFC rammer topniveau og gør Vanløse usikre da Kalle Tamminen blot skulle bruge 29 sekunder til at få prikket bolden ind i målet.

Lige før dommerens pausefløjt svigter RFCs opdækning, og det koster en udligning i modsatte ende af der, hvor Kalle Tamminen gjorde det til 0-1.

Pausestillingen var 1-1, men RFC kom blæsende ud af omklædningsrummet. August Mathiassen og meget kort efter Rasmus Schjerlund Nielsen fik gjort det til 1-2 og derefter 1-3. Perioden bliver desværre med tiden ramt af et par udvisninger, som sætter sine præg på kampen.

RFC har meget boldbesiddelse, og får da også ramt træværket op til flere gange ved blandt andet Rasmus Schjerlund Nielsen. Det bliver dog ikke til flere scoringer i anden periode. Derimod svigter opdækningen, og så fik man en ny pausestilling nemlig 2-3 efter en reducering af Vanløse, som mindede om det første Vanløse mål.

Endnu en gang kommer RFC på måltavlen, da Jonas Hvid Nielsen smider bolden helt op i krydset, til en 2-4 føring. Resten af kampen svinger spillet meget frem og tilbage, med store chancer i begge ender. Her fik RFC målmanden Oliver Have vist sig fra en fantastisk side med nogle formidable redninger. 

Med små syv minutter tilbage går et opspil ikke som planlagt, og Vanløse erobre bolden, og for reduceret til 3-4. Minutterne går og Vanløse presser godt på med et bestemt mål; at lave et comeback, så de kunne få førstepladsen. Med kun tre minutter tilbage får Vanløse udlignet til 4-4. På dette tidspunkt er spændingen højere end nogensinde. Vanløse ville trække det længste strå med en uafgjort, så RFC skal død og pine op og vinde kampen for at blive sjællandsmestre.

Så kommer miraklet. I tiden 19.13 får Jonas Hvid Nielsen et rigtig vildt skud i kassen og bliver dobbelt målscorer. Føringen udløste kæmpe jubel og glæde hos de mange medrejsende RFC-tilhængere. Blot 10 sekunder senere får topscoren Rasmus Schjerlund Nielsen scoret endnu et meget vigtigt mål, så stillingen ender 4-6 og Rødovre-tilhængerne brød ud i stor jubel med både spillere og folk fra trænerstaben.

Kommentarer
Top