Sidste kamp i 2. division
WEB_Sofie-Vindberg-Nielsen-roedovre-tennisklub_017_211116_RED.jpg

Sofie Nielsen og Jonas Schwarz fra Rødovre Tennisklub

Sofie VIndberg Nielsen vandt sin 1. single. Foto: Red.
tennis Til trods for en fornem afslutning på indendørssæsonen må Rødovres tennisdamer rykke ud af 2. division.

Til trods for en flot 4-3 sejr over KFUM sluttede Rødovre Tennisklubs damer andensidst i 2. division, hvilket er en nedrykningsplads.

”Vi sluttede på næstsidstepladsen. Vores dammer har ellers spillet rigtigt godt med i mange kampe, men arbejde, studier og skader har vist, at reservebænken ikke altid har kunnet følge med. Spillerne er imidlertid alle så unge, at de vil være langt bedre allerede i næste sæson,” siger formand Poul Lundberg Andreasen. Han fortsætter:
”Der er fremgang over hele linjen. Vores stortalent Sofie holder selvfølgelig et højt niveau, men Nikita og Karoline samt Trine Bjergbakke viser fremgang.”

Trods nedrykningen glæder han sig over, at damerne vandt over KFUM.

I den afsluttende puljekamp i 2. division ØST i lørdags vandt Karoline Joensen og Sofie Vindberg Nielsen 10:6 i Golden Set. Den ordinære kamp sluttede 3:3 efter mange jævnbyrdige dueller med godt spil fra begge sider.”

”Vores kampe blev vundet af Sofie Vindberg i 1. singlen med 6:1, 6:0, Nikita Dzegle i 4. singlen med 6:3, 6:3 og så måtte KFUM scratche i 2. doublen,” siger Lundberg Andreasen.

Det var derfor helt rigtigt at slutte det Gyldne Set af med at spille denne damedouble igen. Og her var Rødovreparret lige pludseligt bedst,” slutter tennisformanden.

Klub Points Kampe Sæt Partier
Greve 24 24:6 50:12 315:174
Brøndby Strand 19 19:12 38:28 292:203
KFUM 18 18:13 36:27 251:206
Espergærde 16 16:16 32:32 245:244
Rødovre 12 12:20 25:39 203:260
Herlev 4 4:26 9:52 102:321
Kommentarer
Top