Selvfølgelig skal vi have metroen til Rødovre
Metrotog-Avallone.jpg
Der er efterhånden blev politisk opbakning til en Metro på Vestegnen. Alternativets folketingskandidat Sikandar Siddique vil også kæmpe for en Metro til Rødovre. Foto: Metroselskabet/Beppe Avallone
debat I Alternativet kæmper vi for, at den kollektive trafik kommer rundt i hele Danmark. Derfor vil vi i Alternativet også kæmpe for mere Metro og S-togtrafik i omegnen.

Vi vil bringe metroen til Rødovre, så vi kan skabe kortere afstand til Rødovre Centrum og resten af omegnen.
I stedet for at styrke den kollektive trafik har Regeringen og DSB forringet den. Linje Bx stopper ikke længere mellem Glostrup og Danshøj, hvilket betyder, at borgerne i Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre står tilbage med svækket transportmuligheder. Friheden St. har mistet linje E og borgerne må derfor tilpasse sig en halvering af togafgange. I Regeringens hovedstadsudspil vil man ikke diskutere muligheden for en Metro til Vestegnen. Dette er på trods af, at alle regnestykker viser driftsoverskud og en stigning på 30.000 passagerer, hvis Metroen bringes til Rødovre.
Vi ser nemlig stærkt stigende antal arbejdspladser i området, som kalder på mere effektive transportmuligheder. Der er i dag 270.000 arbejdspladser på Vestegnen og i løbet af de næste 15 år kommer 70.000 flere indbyggere til. Ved at udvide Metroen fra Ny Ellebjerg til Hvidovre og fortsætte igennem til Rødovre Centrum, gives der mulighed for 30.000 flere rejsende med Metroen. Ved at styrke den kollektive trafik, får vi færre bilister på vejene. Med Metroen skaber vi rammerne for en bæredygtig omlægning fokuseret på den offentlige trafik.

Kommentarer
Top