RHs håndbolddamer vandt svær kamp mod FIF
RH_damer-lyngby_060_030219_BP.jpg

Håndbold damer 2. Division, Rødovre HK - Lyngby, 3. Februar 2018. Line Kejser

Line Kejser scorede kampens sidste mål, i sejren over FIF. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Med sejren over FIF, er RHs håndbolddamer to point fra oprykning til 1. division. Med en sejr på tirsdag over Brøndby HK, er oprykningen en realitet.
Rødovre HK-FIF
23-21
(9-13)

Det var en svær kamp mod FIF i dag, siger RHs træner Nikolaj Moltrup-Ryon. Vores forsvar stod ikke rigtigt, vi brænder tre straffekast i første halvleg, vi får spillet os til de chancer vi skal have, men vi skyder deres keeper god, og vi er bagud med 9-13 ved pausen.
Efter tyve minutters spil får en FIF spiller rødt kort. De møder op med ni spillere, og har så kun otte spillere med 40 minutter tilbage.
Vi taler om i pausen om, at vi skal skyde diagonalt i målet, og vi skal være mere kompakt i forsvaret. Det lykkedes vi ikke rigtig, og FIF holder afstanden på fire mål, det første kvarter af anden halvleg. FIF begynder efterhånden at vise træthedstegn, så deres indspil til stregen er ikke så gode. Vi begynder så at løbe lidt kontra fra fløjene, hvor Line Kejser og Anne Jagd får scoret nogle mål. Det der gør at vi kommer tilbage i kampen er, at FIF bliver trætte, og vi får nemmere ved at stå i forsvaret, så vi derfra kan løbe kontra. Vi kommer foran 20-19, men FIF kommer med to scoringer foran 20-21. Vi kommer så foran 22-21 og med femten sekunder tilbage, scorer Line Kejser til slutresultatet 23-21, fortæller Nikolaj Moltrup-Ryon, og siger om kampen mod Brøndby på tirsdag.
Brøndby har noget at spille for på tirsdag, da de kan nå at spille sig over nedrykningsstregen, så de kan blive i 2. division. Jeg forventer klart, at Brøndby vil satse her på det sidste.

Rødovre HKs håndbolddamer, møder Brøndby HK på tirsdag den 12. marts kl. 20:00 i Stadionhal 1 på Brøndby Stadion.

Annonce

 

Kommentarer
Top