Point med hjem fra Gladsaxe
avarta-broenshoej_059_100319_BP.jpg
Avarta spillede søndag 1-1 på udebane mod AB Foto: Arkiv
fodbold Avarta formåede for anden kamp i træk at bide skeer med en af topholdene i rækken. Denne gang fik Thomas Wesths tropper et point med hjem fra udekampen mod AB.
AB - Avarta
1-1
(1-0)

1-0 Yonas Nielsen (30')

1-1 Oliver Carrara (76')

Avarta havde til søndagens opgør Christian Offenberg tilbage i startopstillingen og det hjalp at have den store angriber tilbage i front, der altid vil være en trussel for modstanderen. Det var en svær opgave gæsterne fra Espelunden var blevet sat på denne søndag eftermiddag. AB ligger nummer tre i rækken og ligesom sidste weekend var der brug for, at Thomas Wesths udvalgte leverede varen, hvis der skulle point med hjem til Espelunden.

Jeg synes vi var gode, og det er nu vi skal stemple ind. Hvis vi skal bevare håbet om top 6, skal vi ud og levere på søndag mod Skovshoved, ” siger Thomas Westh Hansen og fortsætter:

Annonce

Jeg synes det var fedt, at vi kunne tage til Gladsaxe og være spillet ned i første halvleg også komme ud i anden halvleg og levere som vi gjorde. Det skal spillerne have stor ros for,” fortalte Westh Hansen efter kampen, der sluttede 1-1.

Anden halvleg gav atter point

Ligesom sidste søndags hjemmekamp var Avarta bagud ved pausen, denne gang dog kun med et enkelt mål. De grønklædte fik udlignet og holdet viste igen en god moral og det glæder cheftræneren.

Vi viste stærk moral. På en eller anden måde er vi glade for et point mod nummer tre, men vi er også ærgerlige fordi ét point ikke rykker særlig meget i tabellen,” lyder det fra cheftræneren.

Gammel kending smidt ud

Akademikerne fra Gladsaxe fik en mand smidt ud hen mod slutningen af kampen og det var en spiller med fortid hos Avarta. Den tidligere Avarta-spiller Seeju King fik således direkte rødt kort.

Kommentarer
Top